I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

60 de ogsaa store Krav til deres Medarbejderes Arbejdsydelse, men Resultatet af den strænge Skole var da ogsaa en solid faglig Lærdom, som meget faa unge Mennesker nutildags erhverver sig i Læretiden. Efterat have udstaaet sin Læretid og gjort Tjeneste et Aar som Medhjælper — eller »Commis«, som det dengang kaldtes — aftjente han sin Værnepligt ved Intendanturen og var derefter i nogle Aar ansat i Firmaet Marius Madsen i Odense. I 1890 etablerede han en Papirhandel paa Købmagergade Nr. 22, men hævede denne faa Aar efter, da han fik Tilbud om Optagelse i Broderens Firma, i hvis Ledelse han deltog fra 1893 indtil sin Død i 1912. H. C. Petersen besad ikke Broderens impulsive Tempera- ment. Hans vaklende Helbred var vel nok Aarsagen til den søgende og grublende Karakter, der i vor rastløse, jagende Tid handicapper en Forretningschef for stærkt, men hans Flid og Paapasselighed, hans Grundighed i Behandlingen af enhver Sag gjorde ham til en fortrinlig Medarbejder for Broderen. Han skyede al ydre Fremtræden, og hans Virkeomraade indenfor Forretningen blev derfor ret naturligt — navnlig i de første Aar efter hans Optagelse i Firmaet — den Systematisering og den Kontrol, uden hvilken ingen Forretning vokser sig stærk. Naar jeg skal forsøge at give en Karakteristik af H. C. Pe- tersen maa jeg citere en Anbefaling, som hans Broder gav ham, da han for at forøge sine Erfaringer under andre Forhold søgte den ovennævnte Plads i Odense. Broderen skriver her: »Hans strenge Pligtfølelse og Samvittighedsfuldhed anbefaler ham til Enhver, der ønsker at sikre sig en paalidelig Medhjælper. Til en Virksomhed som Lagercommis vil den Orden og Akku- ratesse, hvormed han har udført de ham betroede Lagerarbej- der, gøre ham særlig velskikket.« Og som Supplement hertil skal jeg citere det, der efter min Mening i faa Ord giver den mest rammende Karakteristik. Jeg har fundet det i et lille »grafologisk Karakterbillede« fra en pro- fessionel schweizisk Grafolog, der paa Grundlag af en indsendt Haandskriftsprøve udtaler: »Eine taktvolle, feinfühlende Natur, die mit ihren Gedanken gern in höhere Regionen streift und die Dinge zuerst von der idealen Seite betrachtet; die künstlerische