I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
de ogsaa store Krav til deres Medarbejderes Arbejdsydelse, men
Resultatet af den strænge Skole var da ogsaa en solid faglig
Lærdom, som meget faa unge Mennesker nutildags erhverver
sig i Læretiden.
Efterat have udstaaet sin Læretid og gjort Tjeneste et Aar
som Medhjælper — eller »Commis«, som det dengang kaldtes —
aftjente han sin Værnepligt ved Intendanturen og var derefter
i nogle Aar ansat i Firmaet Marius Madsen i Odense. I 1890
etablerede han en Papirhandel paa Købmagergade Nr. 22, men
hævede denne faa Aar efter, da han fik Tilbud om Optagelse
i Broderens Firma, i hvis Ledelse han deltog fra 1893 indtil sin
Død i 1912.
H. C. Petersen besad ikke Broderens impulsive Tempera-
ment. Hans vaklende Helbred var vel nok Aarsagen til den
søgende og grublende Karakter, der i vor rastløse, jagende Tid
handicapper en Forretningschef for stærkt, men hans Flid og
Paapasselighed, hans Grundighed i Behandlingen af enhver Sag
gjorde ham til en fortrinlig Medarbejder for Broderen. Han
skyede al ydre Fremtræden, og hans Virkeomraade indenfor
Forretningen blev derfor ret naturligt — navnlig i de første Aar
efter hans Optagelse i Firmaet — den Systematisering og den
Kontrol, uden hvilken ingen Forretning vokser sig stærk.
Naar jeg skal forsøge at give en Karakteristik af H. C. Pe-
tersen maa jeg citere en Anbefaling, som hans Broder gav
ham, da han for at forøge sine Erfaringer under andre Forhold
søgte den ovennævnte Plads i Odense. Broderen skriver her:
»Hans strenge Pligtfølelse og Samvittighedsfuldhed anbefaler
ham til Enhver, der ønsker at sikre sig en paalidelig Medhjælper.
Til en Virksomhed som Lagercommis vil den Orden og Akku-
ratesse, hvormed han har udført de ham betroede Lagerarbej-
der, gøre ham særlig velskikket.«
Og som Supplement hertil skal jeg citere det, der efter min
Mening i faa Ord giver den mest rammende Karakteristik. Jeg
har fundet det i et lille »grafologisk Karakterbillede« fra en pro-
fessionel schweizisk Grafolog, der paa Grundlag af en indsendt
Haandskriftsprøve udtaler: »Eine taktvolle, feinfühlende Natur,
die mit ihren Gedanken gern in höhere Regionen streift und die
Dinge zuerst von der idealen Seite betrachtet; die künstlerische