I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

Forfatter: Knud Bokkenheuser

År: 1920

Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI

Sted: København

Sider: 63

UDK: 061.5(489) Pet

DOI: 10.48563/dtu-0000091

ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
7 Den borgerlige Selvstændighedsfølelse i København har været underkastet de mærkeligste Kaar, fordi de københavnske Bor- gere lige fra Roskildebispernes Tid aldrig var sikre paa, om de var købte eller solgte, om det nu var Kongens eller Bispens København, de boede i. Der blev lige til Reformationstiden po- litisk handlet og sjakret med Byen; men det ejendommelige og for Byens Borgere karakteristiske er, at de, hver Gang deres By var i Fare, mødte paa Pletten og forsvarede den til det yderste. Og hver Gang samledes de i Nikolaj Kirke for at drøfte, hvad der nu var at gøre. Tydeligst af alt gav dette sig til Ken- de ved Reformationens Indførelse, da man flokkedes om Hans Tavsens Talerstol der inde. Det var ikke blot en almindelig Misfornøjelse med den bestaaende katolske Religion, der her gjorde sig gældende, det var et Krav til selv at ville herske og bestemme over sit eget Følelsesliv, der giver Borgerskabet Magt til at værne Hans Tavsen. Det er Renæssancens kraftige Vilje til at hævde Personligheden overfor Underkuelsen, der giver sig Udslag paa denne Maade, og det er hverken første eller sidste Gang-, at dette er Tilfældet. Vi ser med Beundring Borgernes Indgriben ved Enevældens Indførelse i 1660. Det er ikke for intet, at det netop er i Nikolaj Kirke, Borgerne samles til Raadslagning i disse bevægede Dage, og at det er derfra, Processionen af tredie Stand drager over til Slotsholmen for i Flok og Følge at deltage i Arvehyldingen. At den enevældige Konge i sin Kongelov, der var hemmelig, grundig snød Bor- gerne, kunde hverken de eller Nikolaj Kirke gøre for. At det laa den almindelige Bevidsthed nær, at ved Nikolaj Kirke laa Byens Hjerte, og at man ikke kan flytte Hjertet i en By, saa vi under Kong Frederik den Anden. Han havde, modsat sin byggeglade Søn Christian den Fjerde, ingen In- teresse for København; det var i Følelsen heraf, at hans kloge Statholder her i Byen, Christopher Walkendorf, søgte at vinde og virkelig ogsaa vandt Borgerne ved at koncentrere sin Interesse om Nikolaj Kirke. Han byggede det solide og grund- murede Taarn, som staar den Dag i Dag og har haft Kræfter til at bære baade det gamle Spir, der faldt i 1795 under den store Ildebrand, og det nye, som Byens sidste Mæcen, Bryg-