I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Den borgerlige Selvstændighedsfølelse i København har været
underkastet de mærkeligste Kaar, fordi de københavnske Bor-
gere lige fra Roskildebispernes Tid aldrig var sikre paa, om de
var købte eller solgte, om det nu var Kongens eller Bispens
København, de boede i. Der blev lige til Reformationstiden po-
litisk handlet og sjakret med Byen; men det ejendommelige og
for Byens Borgere karakteristiske er, at de, hver Gang deres
By var i Fare, mødte paa Pletten og forsvarede den til det
yderste. Og hver Gang samledes de i Nikolaj Kirke for at drøfte,
hvad der nu var at gøre. Tydeligst af alt gav dette sig til Ken-
de ved Reformationens Indførelse, da man flokkedes om Hans
Tavsens Talerstol der inde. Det var ikke blot en almindelig
Misfornøjelse med den bestaaende katolske Religion, der her
gjorde sig gældende, det var et Krav til selv at ville herske og
bestemme over sit eget Følelsesliv, der giver Borgerskabet
Magt til at værne Hans Tavsen. Det er Renæssancens kraftige
Vilje til at hævde Personligheden overfor Underkuelsen, der
giver sig Udslag paa denne Maade, og det er hverken første
eller sidste Gang-, at dette er Tilfældet. Vi ser med Beundring
Borgernes Indgriben ved Enevældens Indførelse i 1660. Det er
ikke for intet, at det netop er i Nikolaj Kirke, Borgerne samles
til Raadslagning i disse bevægede Dage, og at det er derfra,
Processionen af tredie Stand drager over til Slotsholmen for i
Flok og Følge at deltage i Arvehyldingen. At den enevældige
Konge i sin Kongelov, der var hemmelig, grundig snød Bor-
gerne, kunde hverken de eller Nikolaj Kirke gøre for.
At det laa den almindelige Bevidsthed nær, at ved Nikolaj
Kirke laa Byens Hjerte, og at man ikke kan flytte Hjertet i en
By, saa vi under Kong Frederik den Anden. Han havde,
modsat sin byggeglade Søn Christian den Fjerde, ingen In-
teresse for København; det var i Følelsen heraf, at hans kloge
Statholder her i Byen, Christopher Walkendorf, søgte at
vinde og virkelig ogsaa vandt Borgerne ved at koncentrere sin
Interesse om Nikolaj Kirke. Han byggede det solide og grund-
murede Taarn, som staar den Dag i Dag og har haft Kræfter
til at bære baade det gamle Spir, der faldt i 1795 under den
store Ildebrand, og det nye, som Byens sidste Mæcen, Bryg-