Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
io3 28. Eksportpræmiens Højde: Frankrig, der indtil 1903 bibeholdt Mutericilskatten, gav fra. 1897 en direkte aabenbar Eksportpræmie paa 31/2 å 4 Frcs., der dog efterhaanden nedsattes, saaledes at den i 1900 var fra 2 Frcs. 22 til 2 Frcs. 86. Den østrigske Eksportpræmie var 1V2 21/s Gylden pr. 100 Kilo; Tysklands Eksportpræmie sattes i 1901 til 2 Mark pr. 100 Kilo og i 1896 til 3 Mark 55 pr. 100 Kilo Raffinade. Hollands Eksportpræmie sattes i 1897 til 21/2 Gylden. I Argentina fik tør 1895 den, der udførte indenlandsk Sukker, en Godtgørelse af 58 Øre, uagtet Skatten kun var 2i1/2 Øre Pr- Kg., dog maatte ingen udføre mere end 1/4 af sin Produktion. Var de direkte Eksportpræmier end enorme, var de dog intet imod de af Materialskatten skabte Præmier. I Østrig, hvor Sukker- skatten efter, at man havde forladt Materialskatten, indbragte 39 Millioner Gylden, indbragte den 10 Aar i Forvejen kun 4 Mill. Gylden, i det Eksportpræmien næsten slugte Skatten, ja, i et en- kelt Aar var Udgiften til Eksportpræmien + Godtgørelse større end Indtægten af Skatten. I Tyskland indbragte i 1888 Told + Afgift 120 Mill. Mark, men heraf betaltes de 106 Millioner tilbage i Eksportgodtgørelse! at tænke sig denne enorme Skattebyrde for det tyske Folk blot for at have Fornøjelsen af at levere England billigt Sukker. I den tyske Materialskats sidste Aaringer var Forholdet mellem drawback og Præmierne som følger: i 1884—86 var drawbacken 18 Mark pr. 100 Kilo, heraf var Nettopræmien mindst 4V2 Mark, i 1887—88 var drawbacken 17V4 Mark og Nettopræmien op mod 5 Mark, fra 1888-92 var drawbacken 8^ Mark og Nettopræmien op mod 21/4 Mark i Gennemsnit. Yves Guyot opgør Præmiernes Nettosum for 1884—92 til ialt 160 Mill. Mark, altsaa det Beløb, hvormed Eksportgodtgørel- sen oversteg den af det udførte Sukker betalte Afgift, fra 1892 1000 anslaar samme Forfatter de tyske Eksportpræmiers sammen- lagte Værdi til 132 Mill. Mark. Fra 1896-1900 betalte Frankrig i direkte Præmier c. 29 Mill. Kr., Tyskland 105 Mill. Kr Østrig 50 Mill. Kr. Naar Yves Guyots Opgørelse er forskellig fra den officielle tyske Skattestatistik, ligger det i, at Guyot ikke fradra- ger i Præmierne den Del, der genvindes ved den tyske Tillægs- afgift. Spørgsmaalet om denne forcerede Eksport er disse Ofre

Kartotekskort