Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
los En anden Forfatter anslog det samlede Beløb af Eksportpræmier, givne i 1889 af Frankrig, Tyskland, Østrig, Holland og Belgien til 162 Mill. Kr., heraf gav Tyskland og Frankrig hver 60 Mill., Østrig 20, Belgien og Holland tilsammen 20 Mill. Regner vi, at Østrig, Frankrig og Tyskland ved Aarhundred- skiftet eksporterede 21/5 Mill. Tons Sukker, og anslaar vi den ved de direkte og indirekte Eksportpræmier skabte Underpris til 5 Mark pr. 100 Kg., vil disse tre Lande have betalt c. no Mill. Mark i Eksportpræmier. Selv om vi maa indrømme, at det kun var i Aaret umiddelbart før Briisselerkonventionens Ikrafttræden, at Hamburg fob Pris var 5 Mark under Produktionsudgiften, og over en Bank vil sætte de 5 Mark ned til 3 Mark, faar vi dog, naar vi tager de af begge Nederlandene ydede Præmier og de russiske Eksportpræmier for Sukker, der gaar vest- og sydpaa, en samlet aarlig Præmie af c. 100 Mill. Kroner; heraf kommer en rigelig Halvdel England til Gode. Efter 1903 er den direkte Eksportpræmie forsvunden, den in- direkte af Kartellet givne eksisterer dog endnu i Rusland. 30. Indenlandsk Forskelsbeskatning foreligger allerede ved Materialskatten, hvis tilsyneladende Lige- lighed rummer en Forskel i Beskatningen af de store og smaa Fabriker til Fordel for de første. Hvor man efter Udbytteskattens Gennemførelse har anvendt Forskelsbeskatning, har det dels været som et Middel til at begrændse Eksportpræmien og dels som en direkte Hjælp til de smaa Fabriker; paa den ene Side krævede Middelstandsinteresser, der jo altid har valgpolitisk Betydning, Opretholdelsen af mange smaa Fabriker, medens paa den anden Side Agrarerne vare interesserede i, at Sukkerfabrikationen ikke koncentreredes, men spredtes over det ganske Land; det er det samme Hensyn, som, om end i langt højere Grad, har gjort sig gældende ved den tyske Forskelsbeskatning for Spritfabrikkerne. Forskelsbeskatningen er en progressiv Beskatning enten efter den ligefremme Progressions eller efter Rateskattens Princip; efter det første faar de større Fabriker en højere Skat end de mindre, efter det sidste beskattes de første 10,000 Tons Sukker, en Fabrik producerer, med en vis Sats, af de næste 10,000 betales en noget højere Afgift, og af de næste 10,000 Tons atter en højere Afgift, og saaledes videre.

Kartotekskort