Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Toy gen staaende Raffinaderi, idet Overskudsproduktionen eksporteres med Kartelpræmie paa Ryggen. 32. St at s kontingent: Ogsaa direkte har Staten grebet ind; det bedste Eksempel har Rusland afgivet i den Witte’ske Ordning af 1895, der ved Lov paabyder Kartel og Kontingentering. Man gaar ud fra fem Størrelser: a) Kapacitet, b) nødvendigt Forbrug, c) Reserve, d) den Mængde, det indenlandske Marked kan optage uden, at Prisen forstyrres og e) forrige Aars Produktionsciffer, □ : hvad den enkelte Fabrik har produceret det foregaaende, eller i Gennemsnit de foregaaende Aar. Den russiske Regering fastsætter Fabrikkens normale Kapacitet, der falder sammen med et gennemsnitlig Produktionsciffer; her- igennem ved man Maksimum for Landets Produktionsevne; sam- tidig fastsætter Regeringen det sandsynlige Forbrug, bestemmer astsaa, hvad den anser for nyttig Produktion; nu har hver Fabrik Lov til, hvis den kan, at producere før 1903 1 Mill., efter 1903 17g Mill. Kg. Naar nu det skønnede Forbrug ikke kan dækkes af en Produktion, baseret paa indtil ix/3 Kg- Pr* Fa- brik, fordeler Regeringen den Del af det skønnede Forbrug, der ikke er dækket af de P/g Mill. Kg., hver Fabrik maa producere, over Fabrikkerne i Forhold til deres Kapacitet; af Kontingentet betales en lavere Afgift; hvad der af en Fabrik produceres ud over dens Kontingent, skal svare dobbelt Afgift eller eksporteres; for ikke at Kartellet skal udnytte Forbrugerne for groft, bestem- mer Loven, at en vis Mængde skal henlægges som fast Reserve til Regeringens Disposition, ved hvis Udbydning paa Markedet Regeringen virker regulerende paa Priserne. (Denne Reserve vil være genkendt som en af den svenske Merkantilisme anvendt Forholdsregel). Tyskland søgte fra 1896 at naa det samme ad en lidt anden Vej; i Forhold til deres Kapacitet fordeltes 1700 Mill. Kilo over de eksisterende Fabrikker; ny oprettede Fabrikker fik i de første Aar ikke Del i Kontingentet og først, naar de havde bestaaet nogen Tid, Kontingent, dog kun i Forhold til deres halve Kapa- citet, idet Tyskland ikke længere ønskede at opmuntre til nye Fabrik- anlæg; af, hvad en Fabrik producerede ud over sit Kontingent, skulde den erlægge en ekstra Afgift af 2J/2 Mark pr. 100 Kilo, eller det samme Beløb som Statskassen gav i Eksportpræmie. Da