Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

119 sætte Tolden paa Raasukker Nr. 90 til samme Sats som Sukker, polariserende 70, o: beskatte Nr. 9® saa ^vt som om det kun polariserede 70, og herigennem gøre Spændvidden mellem Raa- sukker og Raffinade betydelig større end Forskellen i Sukkerhol- dighed; thi Raffinaderiets Beskyttelse er ikke Forskellen mellem Told og Afgift paa Raffinade, men Forskellen imellem Told paa Raffinade og Tolden paa Raasukkeret. Europas ny Sukkerlovgiv- ning har paa dette Punkt ikke været særligt agtsom, og har lev- net en Raffinadebeskyttelse, der kan taale at beskæres noget, løvrigt kan Brusselerkonventionens Bestemmelser ikke ramme al Beskyttelse; ikke blot er de 6 Frcs. pr. 100 Kilo Raffinade i sig selv en smuk og under ordinære Forhold rigelig Beskyttelse, ikke blot er der Mulighed for en ikke paatænkt Raffinaderibeskyttelse, som dog begrændses af Fabrikernes Evne til direkte at fremstille et meget lyst Sukker, der ikke passerer Raffinaderiet, — men og- saa i Forholdet mellnm Satserne paa Sukker af forskellig Polarisa- tionsgrad ligger der Muligheder for Fordele for Producenterne, som kun disse kan bedømme, men ogsaa har vist, de forstaar at bedømme. . . I de fleste Stater — f. Eks. ogsaa i Danmark vil løvrigt Fabrikkernes (og Roedyrkernes) Beskyttelse ikke saa meget ligge i Beskyttelsen paa Raasukkeret (i Danmark fra 1909 knapt 1 Øre pr. Kilo), som i den Omstændighed, at Fabrikkerne af Roerne direkte kan fremstille et Konsumsukker, der er tilstrækkelig rent og lyst til at toldbehandles som Raffinade. Saameget synes sikkert, at Konventionen af 1907 ikke er sid- ste Fase i den Række skatte- og handelspolitiske Eksperimenter, hvorfor Staterne mere sindrigt end ved nogen anden Vare har gjort Sukkeret til Genstand. Fra Material- og Karrumskattens Indviklethed til Udbytteskattens og de internationale Overens- komsters Klarhed er der et Fremskridt; ser man dette Fremskridts Fødselsvanskeligheder, forstaar man ogsaa, hvorfor det, der tilsyne- ladende er klart og lige til, kun kan naas ad dens Spirals Frem- og Tilbage, der synes at være Fremskridtets Alfarvej.