Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Kapitel XVI . Dansk Sukkerbeskatning. 20. Før 1870: Danmark har fra Merkantilismens Tid beskyttet den hjemlige Raffinaderivirksomhed; i 1655 og fra 1750 til 1797 havde vi rent Forbud mod Indførselen af raffineret Sukker; var der ikke Forbud, var der en prohibitiv Told; Toldrullen af 1797 indførte en Raa* sukkertold, der i Tyverne fik fiskal Betydning. 1844 fik vi i Stedet for Forbud en høj Told paa indført Raffinade; for Konge- riget og Hertugdømmerne indbragte Sukkertolden i 1862 3 Mill. Kr., et Tal, der naaede Udbyttet af den store Manufakturtold og var 25 % af samtlige Toldindtægter. Toldloven af 1863 nedsatte Raffinaderibeskyttelsen til det halve. Loven beskattede Sukkeret efter Lyshedsgraden, idet man gik ud fra, at lyst Sukker var lig med mørkt Sukker -H den ved Raffi- neringen fjernede Sirup. Loven af 1863 sammen med Krigsskat- tillæget af 1864 havde de tre Toldsatser i31/2) 93/s °g ^1/2 ®re> dette gav raffineret Sukker en Beskyttelse paa c. 3 Øre, idet man gik ud fra., at man ved at indføre 100 <tt> mørkt Sukker, hvoraf man betalte en Told af 8 Kr. $0 Øre, kunde faa. 80 H raffineret Sukker; paa 80 ft Raffinade var der altsaa betalt en Told af 8 Kr. 50 Øre eller io5/8 Øre pr. <H>; da Raffinadetolden var I31/a den faktisk betalte Told var io5/8, blev Beskyttelsen c. 3 Øre; hurtig lykkedes det nu Raffinaderierne at faa mere end 80 Raf- finade ud af 100 ® Raasukker, og derved forøgedes Beskyttelsen, helt op til 4 Øre. 21. Sukkerafgiften: I 1870 opstaar Bevægelsen for at anlægge Roefabrikker, og Statskassen, hvis Toldindtægter af 1866 —-67 var 12^2 Mill., hvoraf 10*