Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

150 •Øre, medens Raasukkerets Beskyttelse vedblev at være 3/4 Øre. Beskyttelsen nedsattes altsaa formelt uvæsentlig, men reelt blev Beskyttelsen paa lyse Konsumsukkere 3% eller 3,43 Øre (eftersom deres Lyshedsgrad var over eller under 1^) betydelig, fordi de lyse Konsumsukkere i Halvfemserne kom til at spille en afgørende Rolle og endte med næsten at jage de mørke Fariner ud af For- bruget, samtidig med, at de i Udseende begyndte at Konkurrere med det raffinerede Produkt; denne Konkurrence blev generende for det danske Raffinaderi, der bearbejdede udenlandsk Sukker, og som for sit Raasukker betalte 5 Øre i Told, medens Fabrikkerne for sit helt lyse Sukker kun betalte 2,57 Øre i Afgift; saa længe imidlertid Fabrikkerne udnyttede den fulde Toldbeskyttelse og for- højede Hamborg-Raffinades fobpris med Fragt og Toldens 6 Øre, var der dog levnet det danske Raffinaderi en ren Beskyttelse af 22/3 Øre. Den store Beskyttelse for Fabrikkerne laa som sagt i, at lyst Farin mellem Nr. 18 og 19 med Hensyn til Told regnes som det højest beskattede lyse Sukker og med Hensyn til Afgift som det lavere beskattede mørke Sukker og derfor fik en Be- skyttelse af 33/4 Øre, ikke af 3/4 Øre. Misforholdet fra 1877, der da var af teoretisk Betydning, fik i Halvfemserne praktisk Betyd- ning. Sukkerloven af 1891 kom derfor til at yde reelt større Beskyt- telse end tilsigtet; dels var det nu helt galt, at Svindet ved Raffi- nering af Raasukker var i2x/2 °/0, det var ikke en Gang 10, fak- tisk 8x/2 °/o, ja nu mindre; raffineret Sukker sattes i 1891 til en Afgift af 2,57 Øre = 2,25 X f, idet man vedblivende gik ud fra et Svind af | = i2]/2 °/o- Og endelig er det ligegyldigt, selv om virkelig Rørsukker gav et større Rendement end Roesukker, fordi dansk Roesukker ikke konkurrerede med Rørsukker, men med andet europæisk Roesukker, hvis Rendement væsentlig var ens med dansk Sukker; naar man derfor i 1891 bibeholdt den Beskyttelse, man havde givet i 1873 °g Øget i T&75 og 1877, hvilede dette paa urigtige Forudsætninger. En anden Ting var, at Udlandets Toldpolitik fuldt ud begrundede den Beskyttelse, vi holdt, idet vi derigennem værgede vor Sukkerindustri mod Ud- landets Eksportpræmier. Og Sukkerfabrikkernes Dividende i Halvfemserne var da ogsaa meget beskeden og beviste, at Beskyt- telsen ikke levnede nogen »surplus-profit«.