Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel XVIII .
Rørsukkerets Lande.
1. Ostindien:
I 1882 dyrkedes 2 Mill, acres; i 1904 knapt 2^ Mill, acres
(= i Mill. Hectar), Udbyttet er ca. 2l/2 Tons pr. Hektar. Suk-
keret dyrkes i meget intensiv, men lidet rationel Drift. Jorden
piøjes 20 Gange, vandes 17 Gange og bearbejdes derefter med
Hakken.
Intensiv og rationel Kultur behøver ikke at være
det samme!
Ligesaa primitiv er Sukkerudvindingen i de gamle Stenmøller,
der knuser de ituskaarne Rør og udpresser 50 °/0 Saft deraf.
Eksporten er aftagende; thi højst af Produktet egner sig for
europæiske Ganer. Nu er tilmed Importen af fremmed Rørsukker
vokset til 300,000 Tons aarlig; — da den engelske Regering alle-
rede inden Briisselerkonventionen foruden at opkræve en 5 °/0 Be-
skyttelsestold til Fordel for indisk Rørsukker ogsaa i 1899 har
indført Straffebøder for alt Præmiesukker (o: faktisk alt Roesukker),
og endelig forbeholdt sig Ret til at lægge Straffetold paa Sukker
indført fra Lande, hvor Sukkerproduktionen staar under Kartellets
eller Trustens Tegn, er den paabegyndte Import af Roesukker
ganske standset.
2. Java:
Hollandske Kapitalister har samlet de javanske Fabrikker i et
Syndikat, der producerer efter den bedste europæiske Tekniks
Fordringer. Fabrikkernes Antal — i 1893: 195, i 1903: 179 —
er indskrænket; men Produktionen i samme Tidsrum fordoblet,
endda Arealet kun er forøget med 50 % — til knapt 100,000 Hektar.