Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

175 (nu henimod 100,000 acres) er berømt for sine kunstige Van- dingsanlæg. Amerikas vigtigste Forsyningssted er Kuba, hvor Halvdelen af det dyrkede Land er beplantet med Sukkerrør. Handelsmono- polerne gav Stagnation: rig Indtægt for Sennorerne, men daarlig Kultur; først da Haiti forjager de Hvide og disse drager til Kuba,. forøges Produktionen. I 1818 var den kun naaet til 70,000 Tons Sukker, i 1850 til 300,000 Tons; lige til den amerikanske Krig vokser Produktionen helt op til 1 Mill. Tons. Men under Krigen, hvor 574 Fabrikker ødelægges, gaar Produktionen ned til 1/4; Mill. Tons! Men i 1904 er den ca. 1100,000 Tons og i 1907 op mod i1/a Mill. Tons — c. x/< af Verdens Rørsukkerproduktion! Plantagerne har ikke saa stort Bruttoudbytte som Hawaji’s, men behøver til Gengæld heller ikke de store Kapitaler bundne i Van- dingsanlæg; — thi Kuba har Vand nok og i rette Tid! Som overalt, hvor Amerikanerne kommer, sejrer Stordriften, d. v. s. Fabrikkernes Antal, der er nu 170 (eller x/io af hvad der var i det 19de Sekels Begyndelse) aftager, men deres Produktions- evne vokser. Da Negerslaveriet ophævedes i 1888 forværres de smaa Plan- teres Stilling, fordi Frigørelsen fulgtes af en Stigning i Arbejds- vederlaget (Aar 1900 var Lønnen 38 Dollars pr. Maanedl), des- uagtet er Produktionen fordoblet; men nu er det ikke længere Sennorer, men amerikanske Forretningsmænd, der kontrollere Produktionen. Amerika har givet Kuba en Toldnedsættelse af 20 °/0, hvad der ikke betyder meget, men dog er tilstrækkelig til, at den amerikanske Sukkertrust som Hovedkøber kan benytte sin samlede Købermagt til at diktere Planterne Raasukkerets Pris i Kuba. Som Forholdene er paa Kuba er de ogsaa paa Port ori c o, hvis Produktion i 1850 var 112,000 Tons, der i Krisens Tid fra J88O—90 faldt helt ned til 40,000 Tons for efter Aarhundred- skiftet at stige helt op til 150,000 Tons, ja, i 1907 til 220,000 Tons. Øens Sukkeravl er hjulpen ved, at Portoricos Sukker med Hensyn til Toldbehandling i Amerika er ligestillet med Hawajis Sukker, altsaa gaar toldfrit ind. Endelig faar U. St. noget Sukker fra St. Domingo og Haiti, en yppig 0, hvor Naturen yder alt, men Negrene saare lidet! Kun paa den sydlige Del af Øen, hvor der er anbragt