Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ja i 1900 til — 125,000 (! ! !) Tons, medens Roesukkeret var
avanceret til over 1,600,000 Tons — og endda var ikke mere
end Hælvten af Rørsukkeret fra engelske Kolonier. Den af den
engelske Regering nedsatte »Royal West-India Commission« af
1897 gav baade i Tal og Eksempler stærke Skildringer af Tilbage-
gangen paa Antillerne. Kommissionen paastod at Produktions-
prisen paa Jamaica for 100 Kilo Sukker (endda uden Amortisation
af Kapitalen til Erstatning for Maskinslid) var 24 Kr., men Lon-
donernoteringen paa tysk Sukker var samtidig 17 Kr. — og
gratis kunde Sukkeret da ikke fragtes.
Dertil kommer Manglen paa Arbejdskraft — værst paa Jamaica
— men ogsaa følelig paa Trinidad og britisk Guyana (der ud-
fører ca. 100,000 Tons Demerara mindre nu end før Krisen).
Baade Guyana, Trinidad og Barbados har, i Modsætning til
Jamaica, hjulpet sig ved at indføre Kulier. Af Trinidads samtlige-
Befolkning (280,000) er r/3 indiske og kinesiske Kulier, der ind-
føres paa 5-aarige Kontrakter under Opsyn af et Regeringsdeparte-
ment »of immigration« og i hvis Transportudgifter Regeringen
deltager med et ikke ringe Beløb. Ejendommeligt er det her, at
for at faa Kulierne til at blive, skal 40 % af de indførte Arbej-
dere være Kvinder, fordi Kulien ikke vil gifte sig med en Neger-
inde. Mangen en Kuli forbliver efter Kontraktens Udløb paa
Stedet og faar en lille Forpagtning, som han skal dyrke efter de
af Fabrikkerne anviste Methoder.
Ogsaa Barbados har Forhold, der ligner Trinidads. Næsten
overalt paa de engelske Antiller hersker det saakaldte Metayer-
System: Ejer giver Jord, Bygninger, Besætning og faar 50 %
Bruttoudbyttet af Forpagteren.
Eksporten fra de engelske Antiller lettes ikke ved, at der ofte
er Udførselsafgift paa Sukkeret!
De stigende Sukkerpriser efter 1903 og Ophævelsen af Eks-
portpræmiesystemet har atter givet Rørsukkeret Favør; Englands
Forbrug af Kolonisukker, der i 1900 var 125,000 Tons, (hvoraf
de 60,000 var fra engelske Besiddelser) var i 1905 steget til over
ca. 320,000 Tons, hvoraf dog meget fra ikke-engelske Besiddelser;
i 1906 og 1907 er det dog atter gaaet ned til ca. 210,000 Tons,
heraf de 90,000 fra engelske Besiddelser.
De engelske Antiller og Guyana producerer op mod Mill.
Tons, hvoraf over Hælvten afsættes i Nordamerika og Kanada.