Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8i
villige til at arbejde i Marken. Sukkerproduktionen er nu mono-
poliseret af et Syndikat; i 1884 var den 42,000 Tons i 1887:
30,000 — ca. 1896 var den atter drevet op til 163,000; i 1903
var den 140,000 Tons (hvoraf de 40,000 eksporteres), nu kun
110,000 Tons.
Argentinas Told- og Skattelovgivning er ligesaa interessant
som indviklet. Ved en Lov af 1899 blev alt i Indlandet avlet
saavel som indført Sukker paalagt en Afgift af 21Øre pr. Kilo;
den, der betaler Skatten, faar et Udførselscertificat, der tillader
ham at eksportere en Fjerdedel af det beskattede Sukker med en
Eksportgodtgørelse af 58 Øre, dog kun, naar en gros Prisen i
Buenos Ayres er under 40 Pesas pr. 100 Kg. Indenlandsk Suk-
ker er yderligere beskyttet ved en høj Toldafgift paa indført
Sukker, en Afgift der tilmed skal betales i Guld. Der er selv-
følgelig ingen Indførsel, og overfor den enorme Præmiering har
Indien og United States svaret med en Straffetold, der svarer til
et Forbud.
For at Præmieringen ikke helt skal tage Magten fra Stats-
kassen, har man i en af Provinserne benyttet Kontigenterings-
systemet og fordelt 2/3 af Produktionen blandt Fabrikkerne; de
af dem, der holdt sig til den dem tildelte Produktionsmængde,
betalte en saare lille Tillægsafgift; de, der gik ud over deres
Kontingent, svarede en høj Afgift af det overskydende; den der-
ved indvundne Afgift anvendes til at betale de Plantere, der
brænder deres Sukkerrør eller anvender dem til Brændevinsde-
stillation, en Præmie!
En ny Lov af 1905 fastholder Præmien; men gaar en Omvej,
der ser mindre forargelig ud.
14. Brasilien:
Medens Venezuela nok kunde, men ikke vil drive rationel
Sukkeravl, og Para- og Uruguay ligger for langt fra Ækvator til
at kunne dyrke Sukkerrøret, har Brasilien paa mange Steder
gode Betingelser. Der er i høj Grad blandet Drift: 3300 fra
Slaveriets Dage nedarvede Sukkermøller producerede ved Aar-
hundredskiftet omkap med ca. 100 Fabrikker! Nogle af disse
Sukkermøller giver kun et Rendement af 5 å 6 °/0 de bedste
Fabrikker naa op paa 10 å 12 °/o-
Regeringen har efter Slaveriets Ophævelse søgt at hjælpe
Producenterne ved høj Told og Rentegaranti — meget har det