Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
 i8i villige til at arbejde i Marken. Sukkerproduktionen er nu mono- poliseret af et Syndikat; i 1884 var den 42,000 Tons i 1887: 30,000 — ca. 1896 var den atter drevet op til 163,000; i 1903 var den 140,000 Tons (hvoraf de 40,000 eksporteres), nu kun 110,000 Tons. Argentinas Told- og Skattelovgivning er ligesaa interessant som indviklet. Ved en Lov af 1899 blev alt i Indlandet avlet saavel som indført Sukker paalagt en Afgift af 21Øre pr. Kilo; den, der betaler Skatten, faar et Udførselscertificat, der tillader ham at eksportere en Fjerdedel af det beskattede Sukker med en Eksportgodtgørelse af 58 Øre, dog kun, naar en gros Prisen i Buenos Ayres er under 40 Pesas pr. 100 Kg. Indenlandsk Suk- ker er yderligere beskyttet ved en høj Toldafgift paa indført Sukker, en Afgift der tilmed skal betales i Guld. Der er selv- følgelig ingen Indførsel, og overfor den enorme Præmiering har Indien og United States svaret med en Straffetold, der svarer til et Forbud. For at Præmieringen ikke helt skal tage Magten fra Stats- kassen, har man i en af Provinserne benyttet Kontigenterings- systemet og fordelt 2/3 af Produktionen blandt Fabrikkerne; de af dem, der holdt sig til den dem tildelte Produktionsmængde, betalte en saare lille Tillægsafgift; de, der gik ud over deres Kontingent, svarede en høj Afgift af det overskydende; den der- ved indvundne Afgift anvendes til at betale de Plantere, der brænder deres Sukkerrør eller anvender dem til Brændevinsde- stillation, en Præmie! En ny Lov af 1905 fastholder Præmien; men gaar en Omvej, der ser mindre forargelig ud. 14. Brasilien: Medens Venezuela nok kunde, men ikke vil drive rationel Sukkeravl, og Para- og Uruguay ligger for langt fra Ækvator til at kunne dyrke Sukkerrøret, har Brasilien paa mange Steder gode Betingelser. Der er i høj Grad blandet Drift: 3300 fra Slaveriets Dage nedarvede Sukkermøller producerede ved Aar- hundredskiftet omkap med ca. 100 Fabrikker! Nogle af disse Sukkermøller giver kun et Rendement af 5 å 6 °/0 de bedste Fabrikker naa op paa 10 å 12 °/o- Regeringen har efter Slaveriets Ophævelse søgt at hjælpe Producenterne ved høj Told og Rentegaranti — meget har det

Kartotekskort