Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
for eget Roesukker, der sidestilles med Rørsukker fra de franske
Kolonier m. H. t. Toldbehandling. Først efter 1884 gaar Raa-
sukkerets Betydning op for Politikerne, ja i 1897 endog i den
Grad, at M. Yves Guyot paa Raffinaderiernes Vegne beklager sig
—- ganske vist med Urette; — thi Forskellen mellem Afgift og
Told af raffineret Sukker har lige til 1903 været meget betydelig.
29. Saftskatten:
I 1837 tilvirkede Frankrig 35 Millioner Kg. Roesukker; da
Tolden var 50 Frcs. for 100 Kg,, tabte Fiskus henved c. 17 Mil-
lioner. For at undgaa. dette Tab og for at imødekomme de Rø-
ster fra koloniale Plantageejere, der krævede Forbud mod Produk-
tion af det med Kolonialsukkeret konkurrerende Roesukker, tænkte
man først paa at opkøbe til et Beløb af 40 Millioner Francs alle
de eksisterende Roesukkerfabrikker, en Tanke, der forsvaredes bl.
a. af de Lamartine; man nøjedes dog med at opkræve en Afgift
af 10 Frcs. pr. 100 Kg. Roesukker en Licensafgift af 50 Frcs.
pr. Fabrik; hvor stor Beskyttelse dette end levnede, gik dog de
daarligste Fabrikker fallit; 1840 forhøjes Afgiften fra 10 til 25 å
36 Frcs. (alt efter Lysheden), medens Tolden paa fransk Koloni-
sukker sattes til 45 Frcs. Faa Aar efter sættes Tolden paa fransk
Kolonisukker ned til at være lig med Afgift for fransk Roesukker,
saaledes at dette sidste kun var beskyttet mod u den lan dsk Roe-
sukker, der da endnu ikke havde faaet nogen Betydning.
Den franske Roeskat var en Saftskat, beregnet efter Saftens
Vægtfylde, altsaa dens Sukkerholdighed. Da man den Gang ikke
ønskede at give nogen Præmie til Roefabrikkerne, bestemtes det,
at hvis der ud af 100 Liter Saft kom mere Sukker, end det efter
Lovens Sats antoges, saa skulde det herudover gaaende betale en
Ekstraafgift. Det var faktisk en Skat paa det færdige Produkt,
saaledes at Saftens Afvejning blot var et Kontrolmiddel. Man gik
ud fra, at af 100 Liter Saft kom der for hver Grad af Densi-
metret 1 Kilo Sukker; oftest kom der ix/2 Kilo, men da niaatte
den halve Kilo, der var Overskuddet, betalte en Ekstraafgift af
25 å 36 Frcs.
I i860 gav man Fabrikkerne Valget mellem den bestaaende
Ordning — dog at Saftens Rendement skulde forhøjes fra 1000
Gram til 1425 Gram — og en Skat paa det færdige Produkt.
Samtidig gav man Toldgodtgørelse ved Udførsel, svarende til
den faktiske Afgift. Man ønskede slet ikke at beskytte indenlandsk