Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
197 for eget Roesukker, der sidestilles med Rørsukker fra de franske Kolonier m. H. t. Toldbehandling. Først efter 1884 gaar Raa- sukkerets Betydning op for Politikerne, ja i 1897 endog i den Grad, at M. Yves Guyot paa Raffinaderiernes Vegne beklager sig —- ganske vist med Urette; — thi Forskellen mellem Afgift og Told af raffineret Sukker har lige til 1903 været meget betydelig. 29. Saftskatten: I 1837 tilvirkede Frankrig 35 Millioner Kg. Roesukker; da Tolden var 50 Frcs. for 100 Kg,, tabte Fiskus henved c. 17 Mil- lioner. For at undgaa. dette Tab og for at imødekomme de Rø- ster fra koloniale Plantageejere, der krævede Forbud mod Produk- tion af det med Kolonialsukkeret konkurrerende Roesukker, tænkte man først paa at opkøbe til et Beløb af 40 Millioner Francs alle de eksisterende Roesukkerfabrikker, en Tanke, der forsvaredes bl. a. af de Lamartine; man nøjedes dog med at opkræve en Afgift af 10 Frcs. pr. 100 Kg. Roesukker en Licensafgift af 50 Frcs. pr. Fabrik; hvor stor Beskyttelse dette end levnede, gik dog de daarligste Fabrikker fallit; 1840 forhøjes Afgiften fra 10 til 25 å 36 Frcs. (alt efter Lysheden), medens Tolden paa fransk Koloni- sukker sattes til 45 Frcs. Faa Aar efter sættes Tolden paa fransk Kolonisukker ned til at være lig med Afgift for fransk Roesukker, saaledes at dette sidste kun var beskyttet mod u den lan dsk Roe- sukker, der da endnu ikke havde faaet nogen Betydning. Den franske Roeskat var en Saftskat, beregnet efter Saftens Vægtfylde, altsaa dens Sukkerholdighed. Da man den Gang ikke ønskede at give nogen Præmie til Roefabrikkerne, bestemtes det, at hvis der ud af 100 Liter Saft kom mere Sukker, end det efter Lovens Sats antoges, saa skulde det herudover gaaende betale en Ekstraafgift. Det var faktisk en Skat paa det færdige Produkt, saaledes at Saftens Afvejning blot var et Kontrolmiddel. Man gik ud fra, at af 100 Liter Saft kom der for hver Grad af Densi- metret 1 Kilo Sukker; oftest kom der ix/2 Kilo, men da niaatte den halve Kilo, der var Overskuddet, betalte en Ekstraafgift af 25 å 36 Frcs. I i860 gav man Fabrikkerne Valget mellem den bestaaende Ordning — dog at Saftens Rendement skulde forhøjes fra 1000 Gram til 1425 Gram — og en Skat paa det færdige Produkt. Samtidig gav man Toldgodtgørelse ved Udførsel, svarende til den faktiske Afgift. Man ønskede slet ikke at beskytte indenlandsk

Kartotekskort