Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
207 endnu — og den høje Toldbeskyttelse var indtil 1903 — en Hin- dring for et Forbrug, der kunde følge Produktionen i Hælene. I 1902 gik som i 1907 60 °/o Produktionen til Udlandet. Sukkeret gaar over Elben til Hamburg og udføres derfra til England og United States; en anden og voksende Del af Produktionen gaar til Tyrkiet og Orienten, hvor østrigsk og fransk og russisk Sukker kæmper om Markedet. Levanten var før Aftager af østrigsk Sukker, men dér har nu det russiske »Sandsukker« taget Teten. Østrigs Toldpolitik, der gav sig Udslag baade i stor Eksport- præmie og i en Told af 30 Gylden pr. Kilo, har fremmet Eks- porten, men samtidig hindret Hjemmeforbruget. I 1888 var Eks- porten 285,000 Tons Sukker, i 1890—91 472,000, i 1900 700,000, i 1901—02 800,000, i 1903—04 600,000 Tons og i 1908 op mod 1 Million Tons, eller over 2/3 af Produktionen. Over Hælvten af Eksporten gaar til England; Eksporten til Tyrkiet er stærkt voksende, i 1907 15 °/0 af den samlede Udførsel. Af Verdens-Roeproduktionen var ved Århundredskiftet 2/3 fra Tyskland, Østrig og Frankrig, der altsaa eksporterede Hælvten af deres Produktion. Brysseler-Konventionens Ophævelse af Eksportpræmien har i Østrig haft samme Virkning som i Tyskland: lavere Hjemmepris, øget Forbrug og højere Eksportpris; men det Fald i Eksporten, der straks blev Følgen, synes at være genvundet, særlig paa Grund af Balkanhalvøens stigende Sukkerkonsum. Det inden- landske Forbrug er ikke steget i samme Grad som andetsteds, baade fordi Folkets Købeevne stadig er lav og fordi Afgiften, tillagt Tolden, selv efter 1905 er c. 150 °/0 af Sukkerets Værdi. B. 37. Redskabsskat: Østrig har altid beskyttet sin Raffinaderivirksomhed. I 1849 havde man en høj Told baade paa Raasukker og paa Raffinade. Den indenlandske Afgift var 28/10 Gylden paa Raasukker og 4 Gylden paa raffineret Sukker. I 1850 gaar man over til en ringe Roeskat. der efterhaanden forhøjes til 30 Kreutzer pr. 100 Kg. 1865 indføres Paushalskatten, beregnet efter Saftudpresnings- Apparatets Ydeevne og den Tid, Apparatet brugtes. I 1875 sattes Skatten til 75 Kreutzer pr. 100 Kg., opkrævet efter den Mængde Roer, Apparatet efter sit Rumindhold kunde optage. Gennem

Kartotekskort