Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

22"] 1904, men vi ser ogsaa, at Forbruget atter retter sig, fordi Varen omformes i Befolkningens Omdømme og faar en Nødvendigheds- artikkels Karakter. 1901 er Forbruget for nedadgaaende: den ny Told har jo hævet Indlandsprisen betydelig. løvrigt maa man ikke tage den store Forskel mellem dette Aarhundredes højeste og laveste Gen- nemsnitsforbrug uden at erindre, at 1901 maatte give et højt Forbrugstal, fordi alle Importørerne skyndte sig at forcere deres Sukkerindførsel, inden Toldpaalægget traadte i Kraft, og at 1 904 var Vidne til en Sukkerboble, der fordoblede Prisen, saaledes at baade 1901 og 1904 er unormale Aar; derfor vil Forskellen i Forbrugs- tallene fra de tvende Aar give et for stærkt Udtryk af Prisstignin- gens Virkning paa Forbruget. Indtil 1903 gik af Importen 26% til Biskuit og Konfekture- Fabrikker, saaledes at over 1/3 af engelsk Indførsel er gaaet til industriel Brug. Naar vi har det høje Forbrugstal i England, staar dette i For- bindelse med den i Arbejder- og Middelstand betydende Forbrug af Konserves og Marmelader; da tilmed en Del heraf udføres,, bør Forbrugstallet reduceres, idet en Del Sukker genudføres i Form af Marmelade, Biskuit o. s. v.; thi selv om den lave engel- ske Marmehdepris tyder paa, at der i Marmeladerne hverken er Frugt eller Sukker, men Farve, Essenser og Sakkarin, gaar der, som vist, meget Sukker til industriel Brug og meget Sukker gaar til den vældige Handelsflaades Forsyning; antagelig er det faktiske engelske Sukkerforbrug ikke højere end Danmarks. B. 57. Tolden: England har indtil 1874 haft en høj Sukkertold, dog i al Fald fra i860 uden Beskyttelseshensigter: i 1801: 20 sh., (Pris 60 sh.)r i 1814: 33 sh. (Pris c. 40 sh.), i 1833: 24 sh. (Pris c. 26 sh.), derefter gik Tolden nedad og var i 1865: 7 sh. (Pris 25 sh.). Fra 1874-1901 var der ingen Told; men Boerkrigen tvang Re- geringen til fra 1901 at opkræve en Sukkertold af 4 sh. 2 d. for raffineret og mellem 2 og 4 sh. pr. Ctn. Raasukker, der polarise- rer fra 76—98, stigende efter Palorisationsprocenten: f. Eks. ved 88 c. 3 sh. 1;*