Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

 imod 17 Gylden, i 1902 over 31 Gylden, i 1904 da Kartellet er sprængt c. 20 Gylden. I 1908 er der i Østrig en Art »pool«. 52. Frankrig: Den franske Toldbeskyttelse udnyttede de forskellige Raffine- ringssyndikater ikke blot mod Publikum, men ogsaa mod Raa- sukkerfabrikanterne; tilmed havde Raffinaderierne ikke blot høj Beskyttelse, men ogsaa Eksportpræmie, medens Raasukkeret kæm- pede mod det næsten ligestillede Kolonialsukker. Loven af 1897 gav direkte Eksportpræmie ogsaa til Raasukker, hvis Frembringere nu stod sig bedre overfor Raffinaderierne. I 1891 var Forskellen mellem Raasukker for Eksport og indlandsk Raffinade 71 Frcs. pr. Kilo, og denne Forskel holdt sig lige til 1903, da den faldt til det halve. Indlandsprisen holdtes oppe ved Kartelover- enskomsten mellem de »syndicerede« Raffinaderier, der efter 1897 ogsaa tog Hensyn til Raafabrikkerne gennem en Aftale om Salgs- betingelser. 53. Belgien: Det første Syndikat i Begien dannedes ikke af Raffinadørerne, men af nogle flanderske Roedyrkere, der vilde tiltvinge sig højere Betaling for deres Roer. I 1895 danner 50 Sukkerfabrikker et lokalt Syndikat; hver Fabrik faar sin Zone, uden for hvilken de ikke maa sælge under en Bøde af 10 Frcs. pr. 1000 Kilo; Fabrikkerne deler Dyrkerne imellem sig og fastholder en Minimumspris. Aaret i Forvejen er der dannet et andet Syndikat, idet Fabrikkerne oprette et Aktie- selskab, som sælger Sukkeret for dem; Syndikatet staar i Forskud for de enkelte Fabrikkers Afgift til Staten; det er rettet mod Raffinadørerne, idet man holder Salget tilbage, indtil Raffinadørerne vil betale den rette Pris. 1897 slutter de flanderske Raasukkerfabrikanter et Kartel, hvis første Maal er at tvinge Dyrkerne til at modtage Betalingen for Roer efter Vægt og ikke efter Udbytte; i 1901 omformes Syndi- katet til »l’union sucriére«, der ophæves i 1903: hver Fabrik faar kontingenteret en vis Mængde Roer og den Rayon, hvorfra de maa faa Roer; de sælger deres Produkt til et fælles Kontor, der sætter Prisen, beregner Udgiften ved Transporten af Roerne til Fabrikken, og fordeler disse i Forhold til Produktionen imellem Fabrikkerne; Unionen slutter Kontrakt med Dyrkerne og med