Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
59 som ved »Standard Oil« at samle Flertallet i alle Selskaber paa enkelte Mænds Hænder. Sukkertrusten nedlagde en Række Raffinaderier, afskaffede Rejsende, fordelte de forskellige Sukkersorter paa de forskellige Etablissementer og holdt alle Raffinaderierne i fuld Drift undtagen et i New-York, hvis Produktion indskrænkedes eller udvidedes efter det nødvendige Behov. Trusten har dog ikke været uden Konkurrence; fra 1890—93 oprettedes konkurrerende Raffinaderier og i 1899 byggede Ar- buckle brothers, de store Kaffesorterere, nogle Raffinaderier; efter nogen Kamp fandt Trusten sin Regning i at opkøbe de konkur- rerende Foretagender. Trusten har drevet det til at raffinere med en Margin af en Cent pr. Kilo; fra 1884—86, hvor der var Forstaaelse mellem Raffinadørerne, var Forskellen i Pris mellem Raasukker og Raffi- nade 2^4 å 3 Cents; 1886—87 var Konkurrencen stærk og For- skellen gik ned til 1 å ix/2 Cent, hvad der gav de svage Fabrik- ker Tab; 1888—90 kunde Trusten holde Forskellen oppe mellem 21/2 å 3 Cents; under Konkurrencekampen fra 1890—92 gik For- skellen atter ned til i1^ Cent, fra 1892—99 havde Trusten Fred og satte atter sin Margin op til 2x/2 Cent, for atter fra 1899— 1900 under Kampen med Arbuckle brothers at sænke den til 1 Cent; næppe var denne Kamp sluttet, før Raffinadeprisen atter steg til sin vanlige Højde; Forbrugernes Tab ved Kartellet var da mindst 3 Øre pr. Trusten var med sine 50 Mill. Dollars Kapital overkapitalise- ret, om end ikke saa meget som de andre Truster; den gav ikke destomindre 7% til Præference- og io°/0 til Stamaktierne; den trykker Raavarernes Pris, men ejer iøvrigt Aktier i Raasukker- fabrikkerne; den er almægtig i Sukkeropkøbet fra Cuba, Porto Ricio og delvist Hawaji, hvis Sukker dog for en stor Del gik til en Raffinadetrust i Vesten (tidligere »Spreckels«), der overlod Østen til »sugar refining Co.« og selv forbeholdt sig Vesten. Dens Arbejdere er uorganiserede Polakker og Bøhmere, hvis Dagløn er 1 å i1^ Dollars (V3 af en Haandværkers Løn); Gros- sisterne er at betragte som Fabrikkens Agenter, der betale paa 30 Dage med 1 °/0 Rabat og et Kommissionsgebyr af 3/8 Cent pr. Kilo (knapt 3/4 Øre pr. fø). Trustkommissionen af 1900 gav i sine »evidences and minu- tes« glimrende Oplysninger, om Sukkertrustens Politik: Den

Kartotekskort