Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
8? baner har anvendt dette System ikke blot over for Kul, men ogsaa over for Sukker; Bulgarien anvender det aabenlyst; Frankrig re- funderede de Fabrikker, der solgte deres Raasukker til de Raffina- derier, som laa længere end 2^0 Kilometer fra Fabrikken, 2 Francs pr. 100 Kg. samt gav 2x/4 å 2^2 Francs for 100 Kg. til franske Kolonisukkere, der sendtes til de franske Kystraffinaderier; det franske Rayontilskud bibeholdtes efter 1903; at dette Rayontilskud fremtræder formelt som en Skatterefusion ændrer ikke dets Ka- rakter af et Tilskud. 17. Den indirekte Præmie: Den for Staten bekvemmeste Form for Statstilskud er den indirekte Præmie (bonus, bounty), Forhøjelsen af Sukkerprisen gennem Toldpaalæget; denne Form er anvendt i alle Verdens Roesukkerlande; hvor Toldbeskyttelsen ikke fra først af har grebet ind, er Roesukkeravlen gaaet til Grunde; Holland har ganske vist efter 1897 ikke haft nogen Produktionspræmie, idet Told og Af- gift har været lige høje, men har indtil 1897 ydet en indirekte, og fra 1897 til 1903 en direkte Eksportpræmie. Beskyttelsen paa Roesukker har ikke været tilsigtet, men er opstaaet rent mekanisk; da Roesukkeret fremstod, blev den eksi- sterende høje Told paa Raasukker sammen med Rørsukkerets store Transportudgifter et Læbælte, der truede med at berøve Statskasserne store Toldindtægter; man gennemførte derfor en indenlandsk Afgift, hvis Højde var tilsigtet ens stor med Tolden paa Kolonisukker; de Lande, der selv havde sukkerproducerende Kolonier, hvis aristokratiske Plantageejere havde gode Forbindelser i Moderlandet, stillede sig ligefrem uvenlig over for Sukkerroen. Men næsten overalt lagde man imidlertid den nye indenlandske Afgift, der skulde opveje Tolden, som Saft-, Roe- eller Redskabs- skat; disse Skatteformers Incidens er som tidligere vist Beskyt- telsen, idet det virkelige Rendement stadig forhøjes og løber langt foran det i Skatteloven antagne, det legale Rendement. Man begyndte i 4o’erne med et legalt Rendement af 5 a 6, hvad der nogenlunde svarede til Gennemsnitsrendementet; det virkelige Rendement er nu for enkelte Fabrikker naaet op til 20, og Gennemsnittet op til 15, saaledes at selv om man allerede i 50’erne forhøjede det legale Rendement til 7 og 8, ja til 10, løb det virkelige Rendement stadig foran med Ilskridt; naar Rende- mentet er 5 og Tolden 20 Øre pr. Kg. Sukkei, maa 100 Kilo Roer

Kartotekskort