Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

90 Sukker hungrende Befolkning ikke kan købe Sukkeret til de Priser, Tolden sætter, og en efter Afsætning hungrende Industri ikke kan sælge Varen til den Pris, som levner den den ekstra Profit; kun et Middel passer sammen med Systemet, Eksport, der maa hjælpes — som i Kapitlet Karteller vist — ved direkte eller indirekte Eksportpræmier. Men da denne Tilstand af Overproduktion ikke er et isoleret Fænomen, men en Tilstand, fælles for alle Kontinentets sukker- beskyttende Stater, vil de Markeder, der kan optage Overproduk- tionen faktisk være begrændset til de ikke sukkerproducerende Lande. Oprindelig kæmper Tyskland, Østrig, Rusland og Frank- rig om hverandres indenlandske Markeder; fra 1880—84 synes Tyskland endog at skulle erobre Parisermarkedet for sit Raa- sukker; Følgen bliver, at Frankrig ved at gaa over til Material- skatten stærkt maa beskytte sit Raasukker for at hindre det tyske Sukkers Invasion. Forbedringen af Teknikken bringer stadig Sukkerprisen noget ned, samtidig med en noget større Købeevne i Arbejderklassen kommer Sukkeret til gode; men Forbruget kryber kun langsomt frem og, hvad der vindes ved Faldet i Eksportprisen, tabes for den kontinentale Forbruger ved den stadige Forhøjelse af Tolden, der paa ny forcerer Produktionen, indskrænker Forbruget, skaber Overproduktion, der maa eksporteres, hjulpen af Eksportpræmier, der paa ny medfører ny Toldforhøjelse, o. s. v. — Skruen uden Ende. Beskyttelsen fører da til en ensidig Udvikling af Sukkerpro- duktionen; denne Politik havde den Dødsspire i sig, at den kræn- kede den fundamentale Prislov, ved paa samme Tid at forhøje Produktionen og forringe Forbruget; Ligevægt kunde kun opnaas ved en Politik, der satte Forbruget op, enten ved at Staten ned- satte sin Skat, eller gav direkte Produktionspræmie — eller ned- satte Beskyttelsen. Erfaringerne efter Brtisselerkonventionens Ikraft- træden har vist, at det ikke er det mindst kloge ogsaa at tage Hensyn til Forbruget. Den moderne Industri lider netop under dette, at Væksten i en Industris Produktionsevne ikke holder Maal med Væksten i et bredt Befolkningslags Købeevne; paa ingen Vare har denne Ulempe været følt saa stærkt som for Sukker.