Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

 Den vice-regale Regering i Ostindien fik ved »the indian tariff act« af 1899 Ret til at lægge StrafFetold paa Sukker, indført fra Lande, hvor Sukkerproduktionen er organiseret i Kartel eller Trust, ligesom den lagde StrafFetold paa alt Roesukker, som di- rekte eller indirekte havde nydt godt af Produktions- eller Eks- portpræmien. Kanada lægger en Tillægstold af 33 °/o Paa tysk Sukker og har iøvrigt 3 Satser: en normal Sats, en forhøjet Sats for Tyskland, og en lavere Sats for britisk Sukker raffineret i England; her har vi ikke blot Straffetolden, rettet mod Tyskland, men ogsaa Begunstigelsen til Fordel for England; flere engelske Kolonier, men ikke dem alle, giver ligeledes britisk Raffinade en (lavere) Præferencetold. De forenede Stater lagde i 1890 en StrafFetold paa Sukker, der kom fra saadanne Lande, der gav større Præmie til Raffinaden end til Raasukkeret; man interesserede sig særlig for Raffinaden, og havde intet imod at faa dens Raastof — Raasukkeret — under Produktionsomkostningerne; 7 Aar efter maatte alt Sukker betale en Tillægsafgift der svarede til Eksportpræmien; disse Straffe- afgifter (»countervailing duty«) er et Led i den afdæmpede Form for Protektionisme, som Mr. Balfour forsvarer under Navn Reta- liationspolitik. Endelig har Briisselerkonventionen gennem sine Strafl'esatser søgt at neutralisere Ikke-Konventionslandes eventuelle Præmie. Uagtet Rusland efter 190? har tiltraadt Konventionen,, er dets Sukker ved Indførsel til Tyskland, Østrig og Sverrig be- lagt med en høj »countervailing duty« af op mod 6x/4 Mark. Hvor en Stat har en Sukkerindustri, der trues med at øde- lægges under Eksportpræmiesystemet, vil en — Præmien neutra- liserende — Tillægsafgift have sin Berettigelse ud fra den Betragt- ning, at den øjeblikkelige Fordel for Forbrugerne national set og, i det lange Løb opvejes ved Tilintetgørelsen af anbragte Kapitaler og andre Ulemper ved Ødelæggelsen af en Industri, der har vist sig at have Eksistensberettigelse i Landet; iøvrigt vil smaa Stater gøre klogest i ikke at bruge Differentialsatser, som alt for let kan vikle Landet ind i Toldkrige med mægtigere Stater; at yde større Stater lavere Satser end Normaltariffens kan paa den anden Side føre til en politisk og økonomisk Afhængighed af disse. Naar United States behandler Hawaji og Portorico som Ind- land og indrømmer Kuba og Phillipinerne Ret til at tilføre Sta- terne Sukker til lavere Told, da er dette ikke saa meget for at begunstige disse Produktionssteder, som for at begunstige sig selv,