Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HEDESELSKABETS VENNER
89
greve A, V, Knuth-Knuthenborg 500 Kr. og Lensgreve J, Wedell-Wedellsborg
1000 Kr, Lensgreve Fr. Moltke-Bregentved kjøbte i 1874 Klelund Plantage i
Lindknud Sogn, Ribe Amt, som han samtidig udvidede til en forholdsvis stor
Plantage paa 1467 Tdr. Ld, (809 ha), Greve K, Brockenhuus-Schack til Giesegaard
kjøbte 1876 Store Hjøllund Plantage i Vrads Sogn ved Silkeborg paa 1400 Tdr,
Ld, (772 ha); Greve L, Holstein-Holsteinborg bragte i 1881 Nedergaard Plantage
i Norre Snede Sogn mellem Silkeborg og Horsens paa 428 Tdr, Ld. (236 ha)
under Selskabets Tilsyn; Kammerherre Chr, Liittichau anlagde 1890 Tjele-Plan-
tagen Nordost for Viborg paa 320 Tdr. Ld, (176 ha); Lensbaron T, Reedtz-Thott
kjøbte i 1894 Harreskov-Plantage paa 1262 Tdr, Ld, (696 ha) i Assing Sogn, Ring-
kjøbing Amt, osv. Det er en Række store og gode Venner, som her kunne
nævnes, og een Gang vundne vare de paagjældende Mænd trofaste. Lensgreve
Wedell skjænkede i 1879 Selskabet paany 1000 Kr,, og da Lensgreve Moltke i
1887 lod Klelund Plantage gaa ind under Fredskovsforpligtelsen, hvorved den
blev berettiget til et Statstilskud, skjænkede han dette til Hedeselskabet. Det
beregnedes at blive til c, 30,000 Kr, i de fem Aar, der formentlig endnu vilde
gaa, inden Plantagen var færdig beplantet, og det bestemtes efter Aftale med
Lensgreven, at Beløbet skulde være Begyndelsen til en „Grundfond til Tilkul-
tivering af nye Plantager1*,
Dalgas kaldte i sine „Geografiske Billeder“ paa Landets Godsejere og Ka-
pitalister, og hans Stemme blev hørt. Ved Siden af de ovenfor nævnte Jord-
drotter, hvis Række endda kunde forøges, kom der andre Velyndere til, og
blandt dem skal her først og fremmest nævnes Grosserer D. B, Adler, Da Hede-
selskabet startedes, var han, som vi have set, strax forstaaende og ved at for-
strække det med et rentefrit Laan paa noget over 6000 Kr, satte han det i Stand
til at kjøbe Nordre Høgildgaard, hvad der var en Begivenhed i Selskabets Hi-
storie. Og da Gaarden i 1874 gik over til Generalkonsul H, Pontoppidan og
Laanet derved blev frigjort, vedblev Laangiverne deres Velvilje, den storre Del
af Laanet overlod de som en Gave til Hedeselskabet, medens der for Resten
blev taget Aktier i Paabøl Plantage, Der er sikkert ingen Tvivl om, at Gros-
serer Adler, som den ivrige Fædrelandsven han var, paa endnu flere Maader
vilde have vist sig som Hedeselskabets Ven, hvis han ikke var bleven bortkaldt
ved en tidlig Død. Han døde i 1878 kun lidt over 52 Aar.
Plantagen Paabøl, der ligger tre Fjerdingvej fra Ølgod Station i Hoven Sogn,
Ringkjøbing Amt, interesserede Selskabet i hoj Grad. Bestyrelsen bestod af
12