Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
92 HEDESELSKABETS VENNER (124 ha) i Hoven Sogn og Fabrikant P. Petersen (Firma Petersen & Albeck) Lihe- gaards Plantagen paa 400 Tdr. Ld. (220 ha) i Egtved Sogn. Det er ikke mindre end ti Plantager med tilsammen næsten 5500 Tdr. Ld. (3000 ha), et Areal, der i Tidernes Løb endda er voxet ikke ubetydeligt. Jo, Samtalen paa den „historiske" Askov-Bænk bar Frugt. Det skal forøvrigt ikke lades uomtalt, at af de her nævnte Plantagestiftere havde Grosserer Moresco allerede tidligere vist sig som en Ven af Hedeselskabet, han havde i 1888 skjænket det 500 Kr, Det er i hdj Grad betydningsfulde og for Hedeselskabet nyttige Venner, som her ere nævnte, men den betydeligste Ven staar det endnu tilbage at nævne, nemlig Generalkonsul Henrik Pontoppidan. Denne 1814 i Rær Præstegaard ved Thisted fødte Mand, der ved eget dygtigt Arbejde skabte sig en fremragende Stilling i Hamborgs Kjøbmandsverden, som han stadig bevarede, var sig dog altid sin Danskhed endog stærkt bevidst og stod særlig alle gode jyske Foretagender nær. Da Hedeselskabet opstod, stillede han sig strax venligt overfor det. Han indmeldte sig endnu i 1866 som livsvarigt Medlem, og da han i 1867 kjøbte Hovedgaarden Constantinsborg mellem Aarhus og Skanderborg, er det kun na- turligt, at han i endnu hdjere Grad blev interesseret i Selskabets Virksomhed. Han betragtede Hedernes Beplantning som en Velsignelse for Landet, ved den vilde der blive skabt Læ, fugtigere Luft, muligvis ogsaa lidt mere Regn, men afgjort baade Arbejde og Indtægt for de mange smaa Jordejere, Nu vil han ogsaa selv plante, og i 1871 kjøbte han derfor Søndre Høgildgaard med c. 700 Tdr. Land (386 ha) Hede. Tre Aar efter kjøbte han Nordre Høgildgaard til. Han kjøbte den, som tidligere nævnt, af Hedeselskabet for derved at sætte denne endnu unge Institution i Stand til at gaa videre i sit Arbejde, og han sad nu inde med en Hedeejendom paa tilsammen 1480 Tdr. Land (816 ha), der under Selskabets Tilsyn voxede fornøjeligt op. Det tidligere Hedelandskab skiftede efterhaanden helt Karakter, ja Høgildgaards Have kom lidt efter lidt, be- skyttet som den laa mod alle Vinde, til at blive et yndet Udflugtssted, den fik efterhaanden Navnet Hernings Klampenborg, Og blandt Pontoppidans gode Gjerninger kan her endnu nævnes, at han i 1871 tog Initiativet til Oprettelsen af Herning Hede- og Diskontobank, der traadte i Virksomhed i 1872, Det er herefter intet Under, at han i 1874 blev optagen som Æresmedlem i Hedeselskabet, og saa stod dette dog endnu kun ved Begyndelsen af at nyde godt af hans stormandsmæssige Rundhaandethed, der ligesom stadig fulgte med i ethvert Skridt fremad, som Selskabet gjorde eller blot ønskede at gjore. 1876 skjænkede