Det Danske Hedeselskab 1866-1916

HEDESELSKABETS VENNER 95 at lægge Mærke til, at Tilskudenes Væxt er jævn og uafbrudt uden Hensyn til Tidens store politiske Kamp, Hedeselskabet kom kun en enkelt Gang til at mærke, at der var Noget, der hed midlertidige Finanslove, Noget, der hed en forbitret Kamp mellem den Estrupske Regering og Folketingets Flertal. Hede- selskabet stod ligesom udenfor, I Begyndelsen af sin Tilværelse findes Sel- skabet forøvrigt slet ikke paa Finansloven, Som tidligere nævnt bevilgedes paa Indenrigsministeriets Budget nogle væsentlig kun smaa Summer til Skovplant- nings Fremme i Vestjylland og til Engvandingsanlæg i Hedeegnene, og af disse Summer tildelte saa Ministeriet Selskabet, hvad det mente, at det burde have. Men dette forandredes paa Finansloven for 1872-73. Posten til Skovplantnings Fremme i Vestjylland, som Andre end Hedeselskabet nød godt af, blev staaende, den var i dette Aar paa 8000 Kr., men Posten „Til Fremme af Engvandings- og Afvandingsanlæg i Jyllands Hedeegne" kom jo til at hedde „Til Fremme af det danske Hedeselskabs Virksomhed", samtidig med at der til dens 6000 Kr, blev lagt 3600 Kr,, der var Dalgas’ Gage som Ingeniørkaptajn og som herved over- førtes fra Krigsministeriet til Indenrigsministeriet. Ved Forhandlingerne herom paa Rigsdagen aandede der, som vi tidligere have set, lutter Velvilje mod Hedeselskabet, og i tryg Tillid hertil var det da, at Selskabets Repræsentantskab i 1877 vedtog en Henvendelse til Indenrigs- ministeriet om at faa den nævnte Sum, der i de mellemliggende Aar var voxet noget, væsentlig forøget, Engvandingsarbejderne krævede det, og fra 1878 fik det da til almindelige Formaal 4000 Kr. (mod tidligere 2000 Kr.) og til Engvan- dingens Fremme 12,000 Kr, (mod tidligere 8000 Kr.), I 1880 opnaaede Selskabet endda yderligere, at der til Fremme af Smaaplantninger blev bevilget det 5000 Kr,, et Beløb, der allerede i 1882 voxede til 7000 Kr, Men der var paa denne Tid særlig et Omraade, Selskabet følte sig trykket paa, og det var dets Forhold til de opvoxende Plantager og Planteskoler, Selskabet havde hidtil ikke alene ydet dem et gratis Tilsyn, men ogsaa givet dem pekuniære Tilskud, Efterhaanden som Plantagernes Antal steg, endog meget hurtigt, kunde Selskabet imidlertid umuligt vedblive hermed, og Repræsentantskabet vedtog i 1882 efter Forslag af Dalgas en Udtalelse om, at den nævnte pekuniære Støtte fra Selskabets Side burde ophøre undtagen overfor Paabøl-Plantagen, som Selskabet var særlig knyttet til. Samtidig gjaldt det imidlertid om at faa Finanslovens Post til Skov- plantningens Fremme i Vestjylland væsentlig forøget, og en Henvendelse herom til Ministeriet vedtoges enstemmigt.