Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
142 NYE MÆND, NYE LOVE, NYT LOKALE svanger Indflydelse paa Hedeselskabets fremtidige Bestaaen; førtes Flytningen igjennem, burde Selskabets Bestyrelse træde tilbage. Sagen gik imidlertid sin rolige Gang. Udvalget indstillede i 1904 enstemmigt, at de gode Tilbud fra Vi- borg burde modtages, og hertil sluttede Repræsentantskabet sig med 15 Stemmer mod 1. Hermed var Sagen afgjort. Der rettedes Takskrivelser ikke alene til Viborg, men ogsaa til Herning for den store Interesse, der fra begge Sider var vist Hedeselskabet, Da den nye Kreditforenings-Bygning var færdig, blev den statelige Bygning paa Hjultorvet den 1. November 1906 overleveret Hedeselskabet, og da en for- nøden Istandsættelse var foretagen, foregik Selskabets Flytning til Viborg, hvor de nye Kontorer aabnedes den 3. April 1907; de toges den 30, November s. A. i Ojesyn af Selskabets hdje Protektor Kong Frederik VIIL Meget var nu helt nyt og fuldstændig forandret fra Dalgas' Tid, Men den nye Tid kastede ikke Vrag paa den gamle. Da Justitssekretær Morville 1901 ønskede at træde tilbage, bad man ham blive som det levende Udtryk for de gamle Overleveringer. Da Kammerherre Liittichau 1908 traadte tilbage som Hedeselskabets Formand, betonede han, at man stadig havde arbejdet i de Spor og i den Retning, Oberstløjtnant Dalgas havde angivet, idet han endnu tilføjede: „og det vil ogsaa blive Tilfældet fremdeles", hvad der bekræftedes af de to Mænd, der samtidig med Kammerherrens Afgang nyvalgtes som Bestyrelses- medlemmer, Hof-Jægermester Liittichau ser et Forbillede i Oberstløjtnant Dalgas og regner sig det til Fordel, at han i sin Ungdom havde færdedes med ham i Hede og Mose, hvor Hedeselskabet gjorde sin store Gjerning, og dér set, hvor- ledes han rev Masserne med sig. Provst Thyssen udtalte sig ganske paa lignende Maade, Han vilde hjælpe til at bevare de gamle Traditioner og betragter den gode Aand fra Oberstløjtnant Dalgas' Tid som den stille Magt i Hedeselskabet, At bevare Kontinuiteten imellem det Gamle og Nye havde endelig ogsaa været et Maal for Kammerherre Bech i hans Direktørtid; han siger det, da Hedesel- skabets Funktionærer i 1913 overrakte ham en Mindegave, Man saa op til den svundne Tids Mænd, ja rejste Monumenter for dem. Dalgas fik, som vi have set, endda flere, blandt hvilke her særlig skal nævnes Statuen af ham, som den 16. Juli 1901 blev afsløret i Anlæget ved Aarhus Jern- banestation, At Aarhus blev Stedet, var ikke efter Justitssekretær Morvilles Ønske, For ham var Viborg Hedeselskabets Ophav, dér skulde den have staaet, og man kan derfor forstaa, at han var ivrig for, at Selskabets Hovedkontor blev