Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
VIRKSOMHEDEN UDVIDES En væsentlig Forandring i Hedeselskabets hele Stilling kan dateres fra 1898, da Landbrugsministeriet som Svar paa en Forespørgsel erklærede, at der Intet var til Hinder for, at Selskabet udvidede sin Virksomhed ogsaa til Øerne, saaledes at Befolkningen paa disse blev ligestillet med Befolkningen i Jylland med Hensyn til at kunne faa Andel i Statens Understøttelse til Skovplantningens Fremme, Desuagtet betragtedes Jylland dog som Selskabets væsentlige Mark, hvad der bl. A. kan ses af Lovene fra 1908, Af de 30 Repræsentanter, som Medlemmerne vælge, skulle 26 høre hjemme i Jylland og kun 4 være fra Østifterne. Det er i og for sig naturligt; og saa kan der desuden gjores opmærk- som paa, at Jylland ikke mere var det samme øde og tomme Land, som Hede- selskabet stod overfor ved sin Stiftelse. De efter Jernbaneloven af 10, Marts 1861 efterhaanden aabnede jyske Baner havde arbejdet Haand i Haand med Selskabets Engvandinger og Plantningsforetagender, Der var kommet Liv i Heden. Forholdene vare voxede, Virksomheden var tagen til. Havde det i Begyndelsen været forbundet med nogen Vanskelighed at faa de til Udviklingen nødvendige Interessentskaber og Aktieselskaber i Stand, kom der nu Vanskelig- heder af en anden Art. Med eller uden Hedeselskabets Hjælp opstod der nu Selskab ved Selskab, med hvilke Forhandling var mere eller mindre nødvendig. I 1901 dannedes saaledes Moseindustriforeningen, der i 1906 blev til Mosesel- skabet, i 1902 oprettedes „De samvirkende jyske Husmandsforeninger" ligesom „De samvirkende Plantningsforeninger", i 1906 „Hedebruget" osv. Og hertil kom endnu, at der med Hensyn til de foretagne Plantninger ikke længere blot spurgtes om, hvorledes det Plantede skød op, nu spurgtes ogsaa om, hvilket Udbytte det gav; det blev nødvendigt at udfinde, hvorledes bl, A, Bjergfyrrens Ved ved Siden af at bruges til Brændsel med Fordel kunde omformes til Trækul, Tjære, Trægas og Træsyre, Efter Landbrugsministeriets ovenfor nævnte Udtalelse af 1898 blev der Aaret efter til Tilsyn under Hedeselskabet indmeldt ikke mindre end ti Plantningsfore-