Det Danske Hedeselskab 1866-1916

VIRKSOMHEDEN UDVIDES 163 Vi skulle herefter gaa over til at se Hedeselskabets Forhold til en af det selv stiftet Institution „De samvirkende Plantningsforeninger". Smaaplantnings- sagen havde lidt efter lidt voxet sig stor, I 1880 bevilgede Staten Hedeselskabet 5000 Kr, til den, men i 1899 var Bevillingen bleven til 70,000 Kr., og det udgjorde den ogsaa i 1902, da der, som Regel til halv Pris, uddeltes i Alt 2,607,744 Løvtræ- og 10,886,868 Naaletræplanter eller tilsammen næsten 13x/2 Mill. Planter gjennem 50 Plantningsforeninger og 3 Smaaplantningsdistrikter. Det er herefter naturligt, at Selskabet, for at opnaa en saa ensartet og vel kontroleret Udvikling som muligt, kunde ønske en nærmere Organisation, og efter dets Op- fordring blev der da i September 1902 paa et Møde i Herning, hvor 40 For- eninger vare repræsenterede, dannet en Sammenslutning under Navn af „De samvirkende Plantningsforeninger"; en Bestyrelse blev valgt, og den for Smaa- plantningssagen stærkt interesserede Pastor Thyssen i Ølgod blev dens Formand, Der var det Baand mellem Hedeselskabet og de ved dets Bestræbelser dannede Foreninger, at Selskabet var repræsenteret i dem alle, i enhver Forenings Besty- relse sad et af Selskabet valgt Medlem; men allerede paa Aarsmødet 1905 i Viborg blev der med Bortseen herfra gjort gjældende, at existerende Husmandsforeninger udenvidere maatte kunne faa Del i Statstilskudet — det var nu voxet til 80,000 Kr, — og efter en Række Forhandlinger mente man at maatte ordne Sagen saa- ledes, at „De samvirkende jyske Husmandsforeninger" anerkjendtes som en Plantningsforening, der optoges som Medlem af „De samvirkende Plantnings- foreninger" (1906). Da der ikke sad noget af Hedeselskabet valgt Medlem i Bestyrelsen for „De samvirkende Husmandsforeninger11, blev der som Konsekvens heraf paa Aarsmødet i Bryrup 1907 gjort gjældende, at Bestemmelsen herom i de enkelte Plantningsforeningers Love burde bortfalde, hvad der dog mødte saa stærk Mod- stand, at Forslagsstilleren tog sit Forslag tilbage. Ønsket om at faa Foreningerne stillet friere overfor Hedeselskabet var dog ikke derfor ude af Verden. Det gav sig nu Udtryk i et paa Aarsmødet i Rorvig 1910 vedtaget Andragende om, at Foreningerne selvstændigt maatte kunne raade over en Del af Statstilskudet, og dette Ønske, der vedblivende er oppe, synes delvis imødekommet ved et i 1915 paa Finansloven opnaaet mindre Beløb som særligt Tillæg til det almindelige Statstilskud. Men ved Siden heraf arbejdes der godt og støt i Samling for at indskærpe Markhegns og Læbælters Betydning, for at faa Planter befordrede hurtigt paa Jernbanerne som „let fordærvelige Varer", for at faa et Samarbejde i Stand 21*