Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
VIRKSOMHEDEN UDVIDES 171 i Samling gjort sig til Talsmand for den, og 1903 var Borris Hede (3400 Tdr, LcL, 1875 ha) ved Hedeselskabets Hjælp bleven kjøbt af Staten, Landbrugsministeriet var bleven Ejer af Jorden, medens Krigsministeriet og Kjøbenhavns Universitet i Forening fik Brugsretten over den, Ogsaa et Par andre Heder vare indtil videre bievne fredlyste, Vrøgum Hede Vest for Varde og en Del af Kronheden Syd for Lemvig. Der kan læses herom i et Skrift af en af Hedeselskabets Mænd, „Naturfredning, særlig i Danmark" (1909) af A. Mentz, Senere har endnu Stamhusbesidderinde L K, Rosenorn-Teilmann til Norholm ved Varde ladet fred- lyse 800 Tdr, Ld, (441 ha) Hede samt Direktør Hjerl-Hansen og Plantagen Ludvig Schrøder hver sit Stykke Hede ved Flynder Sø, Hedeselskabet blev almindeligt værdsat, og dog trak der paa denne Tid en Sky op imod det, I December 1909 blev der nedsat en Finanslovkommission, ogsaa kaldet Sparekommissionen, der paa Grund af Statens vanskelige økono- miske Stilling skulde foreslaa Besparelser paa Finansloven; den bestod af tolv Medlemmer, mest Rigsdagsmænd, med Gehejmekonferensraad J. H. Deuntzer som Formand. Et af dens mange skarpe Lyn ramte Hedeselskabet, men det er ejendommeligt nok, at Forhandlingerne paa dettes Repræsentantmøde i 1911 endnu ikke synes paavirket heraf. Man regnede som sædvanligt med Bevillings- myndighedernes hidtil stadige Velvilje, der havde ladet Statens Tilskud til Hede- selskabet stige fra 193,756 Kr. i 1894 til 278,600 Kr, i 1904 og endnu i 1911 til 430,600 Kr, Der lød kun et enkelt manende Ord, og det kom fra Folketings- mand P, Th, Nielsen, der som Medlem af Kommissionen kjendte dens Forslag, Da Kjøbet af et nyt Plantningsareal blev foreslaaet, fraraadede han det og hen- stillede, at Hedeselskabet indtil videre ophørte med at kjøbe nye Plantager, Idet han henviste til Hedeselskabets sidste Regnskab, gjorde han gjældende, at Sel- skabet efter hans Mening var spændt nok for, hvad dets egne Plantager angik, og sluttede endelig med at sige: „Man maa forudsætte, at der paa Finansloven vil komme Forslag om Besparelse paa mange Omraader, og jeg tror, det vil række Hedeselskabet ogsaa". Kommissionens Betænkning er af 13. Maj 1911. Den foreslaar Besparelser til et samlet Beløb af næsten 4 Millioner Kroner, og naar dens Forslag med Hensyn til Statsskovvæsenet lyder saaledes: „Kommissionen anser det nuvæ- rende Udbytte af Skovene for aldeles utilfredsstillende og tilraader, hvis der ikke gjennem en Omordning kan tilvejebringes et betydeligt forøget Udbytte, at bortsælge Statsskovene i videst gjorligt Omfang", kan man forstaa, at Hedesel- 22*