Det Danske Hedeselskab 1866-1916

178 VIRKSOMHEDEN UDVIDES G. Morville. ; det første Billede bleve strengt domte af Professor C. V, Prytz og Skovrider H, Schroder, og heller ikke hans nærmeste Medarbejdere vare enige med ham. Det kom frem i en Beretning til Hedeselskabets Bestyrelse om en Del storre Plantager fra de tre ledende Skovridere Dalgas, Johansen og Morville. De to Sidste udtale her, at de ikke kunne samstemme med Dalgas' Ønsker om stærke Hugninger, men, hedder det, „saafremt det viser sig, at Dalgas’ Opfattelse er rigtig, da vil slige Behandlinger faa overordentlig stor Be- tydning for den fremtidige Kulturpleje". Og skulde mon ikke Erfaringen have givet Dalgas Ret? Det synes bl, A. at kunne ses af to Billeder, han i 1910 lader følge med en Artikel i Hedeselskabets Tidsskrift, „Om Frembringelse af Gran paa He- den“. De ere begge fra den samme 34aarige Blanding af Gran og Bjergfyr, men fra forskel- lige Dele af den, der ere behandlede forskjelligt, den ene kun ved en svag Gjennemhugning „efter de gamle forstlige Principerden anden ved fire Lyshugster i Løbet af de sidste femten Aar, ved hvilke Bjergfyrrene efterhaanden bleve borthug- en Bjergfyrskov af forholdsvis ringe Værdi, idet Bjergfyrrene fuldstændig have overvoxet Granerne, det andet en værdifuld Granskov, i hvilken der endda er hugget c. 3000 Kubikfod Bjergfyr pr. Td, Ld. (c, 93 m3 pr, 0,55 ha). Og det Samme kan ses af andre senere Billeder som f. Ex. de, der findes paa S. 176 og 177, Mærkes skal det endnu, at havde den af Hedeselskabet saa fortjente Skovrider Morville ikke strax været for de paa- gjældende Hugninger, er han senere gaaet over til at erkjende deres Rigtighed, Mugningerne gav Bjergfyrved, som det gjaldt om at faa anvendt særlig til Andet end til Brændsel, skjondt allerede dette havde sin Vanskelighed, idet Hede- boerne stod fremmede overfor andet Brændsel end Torveklyner. Allerede i Oberstløjtnant Dalgas' sidste Tid var der solgt Bjergfyrstager til Hegnspæle og Fiskeruser og en Del Bjergfyrved var brændt til Trækul, men først nu blev Ud- nyttelsen af Bjergfyrvedet sat i System, 1894 var Dalgas i Sverige og Finland for at studere Kul- og Tjærebrænding og 1902 i Tyskland og Østrig for at blive bekjendt med de derværende Industrier i Træets torre Destillation, Fra det