Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
VIRKSOMHEDEN UDVIDES
G. Morville.
; det første Billede
bleve strengt domte af Professor C. V, Prytz og Skovrider H, Schroder, og heller
ikke hans nærmeste Medarbejdere vare enige med ham. Det kom frem i en
Beretning til Hedeselskabets Bestyrelse om en Del storre Plantager fra de tre
ledende Skovridere Dalgas, Johansen og Morville. De to Sidste udtale her, at
de ikke kunne samstemme med Dalgas' Ønsker
om stærke Hugninger, men, hedder det, „saafremt
det viser sig, at Dalgas’ Opfattelse er rigtig, da
vil slige Behandlinger faa overordentlig stor Be-
tydning for den fremtidige Kulturpleje". Og skulde
mon ikke Erfaringen have givet Dalgas Ret? Det
synes bl, A. at kunne ses af to Billeder, han i
1910 lader følge med en Artikel i Hedeselskabets
Tidsskrift, „Om Frembringelse af Gran paa He-
den“. De ere begge fra den samme 34aarige
Blanding af Gran og Bjergfyr, men fra forskel-
lige Dele af den, der ere behandlede forskjelligt,
den ene kun ved en svag Gjennemhugning „efter
de gamle forstlige Principerden anden ved fire
Lyshugster i Løbet af de sidste femten Aar, ved
hvilke Bjergfyrrene efterhaanden bleve borthug-
en Bjergfyrskov af forholdsvis ringe Værdi, idet
Bjergfyrrene fuldstændig have overvoxet Granerne, det andet en værdifuld
Granskov, i hvilken der endda er hugget c. 3000 Kubikfod Bjergfyr pr. Td, Ld.
(c, 93 m3 pr, 0,55 ha). Og det Samme kan ses af andre senere Billeder som
f. Ex. de, der findes paa S. 176 og 177, Mærkes skal det endnu, at havde den
af Hedeselskabet saa fortjente Skovrider Morville ikke strax været for de paa-
gjældende Hugninger, er han senere gaaet over til at erkjende deres Rigtighed,
Mugningerne gav Bjergfyrved, som det gjaldt om at faa anvendt særlig til
Andet end til Brændsel, skjondt allerede dette havde sin Vanskelighed, idet Hede-
boerne stod fremmede overfor andet Brændsel end Torveklyner. Allerede i
Oberstløjtnant Dalgas' sidste Tid var der solgt Bjergfyrstager til Hegnspæle og
Fiskeruser og en Del Bjergfyrved var brændt til Trækul, men først nu blev Ud-
nyttelsen af Bjergfyrvedet sat i System, 1894 var Dalgas i Sverige og Finland
for at studere Kul- og Tjærebrænding og 1902 i Tyskland og Østrig for at blive
bekjendt med de derværende Industrier i Træets torre Destillation, Fra det