Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABET BLIVER TIL 35 Udsendelsen, hedder det udtrykkeligt, at de komme som Svar paa hans Hen- vendelse af 1. December, saaledes i Brevene fra Overførsler Kammerherre N. J, Jessen, Jægermester G. Bruun til Asmildkloster og Etatsraad A, E. M. Tang til Norre Vosborg. De to Første vare villige til at være Medindbydere, men den Sidstes Brev er et udførligt motiveret Afslag; han havde haft stor Interesse for Hedens Opdyrkning og til Tider arbejdet ivrigt i denne Sags Tjeneste, han havde saaledes bl A. været med i to for Hedesagen arbejdende Aktieselskaber, der begge endte med Pengetab, det sidste, skriver han, havde efterladt en Gjæld paa endog 6000 Rd., „som de 5 Directeurer, hvoraf jeg var den ene, maatte betale". I elskværdige Vendinger — han underskriver sig „Deres ærbødige og hengivne" — fraraadede han Dalgas at have Noget med Foretagendet at skaffe, Og det blev ikke ved dette ene Afslag, men derfor kølnedes Dalgas’ Interesse ikke, og det var absolut ham, der bar Sagen. Drewsen støttede den med endog stor Iver, men det var ikke ham, der var den Arbejdende, Det var Dalgas, som skrev Brev paa Brev ogsaa med Anmod- ning til de Vedkommende om at bringe Andre i Forslag, der formentlig vilde interessere sig for Dannelsen af et Hedeselskab, og lidt efter lidt voxede herved den Liste, han førte over de eventuelle Indbydere, I det udsendte Program stod der, at naar Indbydernes Antal var naaet op til 50, vilde de blive sammenkaldte til et Møde i Aarhus, for at Selskabet kunde konstituere sig og vedtage Love. Programmet ^ik forøvri^t ud paa,, at Selskabet som „ct nationalt Foretagende skulde virke ved at samle Oplysninger om saavel Hedens Beskaffenhed som om Betingelserne for dens Opdyrkning og Beplantning, ved paa Grundlag af disse Oplysninger at komme „Nybyggerne'1 til Hjælp med Raad og, hvis Midlerne tillod det, ved at oprette Planteskoler og selv udføre Plantninger m, m,, idet der endnu ved Siden heraf lagdes endog væsentlig Vægt paa, at Selskabet skulde „formaa Regeringen til at udføre saadanne almindelige forberedende Arbejder, der ville saa at sige aabne Heden for Nybyggere, saasom artesiske Brondboringer, Nivel- lements af de storre Vandløb, hvor de ere tjenlige til at overvande Hedestræk- ninger, Anlæg af Hedeveje m. m.“, Dette var i Overensstemmelse med Dalgas' Artikler i Berlingske Tidende, men efter den Modtagelse, de havde faaet, kunde han, som ovenfor antydet, nu ønske Programmet forandret, og Forandringen skete vistnok paa det ovennævnte Møde i Silkeborg. Baade Drewsen og Dalgas havde ønsket at faa den i alle Henseender hojt- ansete Etatsraad Westenholz til Matrup med i Sagen, hans ovenfor nævnte Svar 5*