Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABET BLIVER TIL 39 skulde tage Bestemmelse om, naar Mødet i Aarhus skulde finde Sted. Men denne Tanke maatte han opgive, Drewsen skriver under 12. Januar, at til at tage den Bestemmelse behøvedes intet Møde, Tiden for Aarhus-Mødet kunde fastsættes af ham og Dalgas i Forening, og under 20. Januar tilskriver Bruun ham fra Asmildkloster et længere Brev herom, Det begynder saaledes: „Kjære Dalgas", „Tak for Deres to Breve, hvoraf jeg rigtignok med Forundring seer, at De har tænkt paa at afholde et Møde i Viborg angaaende Hedesagen med andre Mænd end de, der vare samlede i Silkeborg, og jeg iler derfor forinden Deres Afrejse til Kjøbenhavn med at meddele Dem, at baade Morville og jeg finde, at dette ikke gaaer an". Skulde der være et Møde i Viborg, maatte det efter deres Mening bestaa af de Samme, som vare samlede i Silkeborg; de kunde da høre, hvad Ministeren havde sagt, og gjore de Forandringer i det i Silkeborg vedtagne Udkast, som Ministerens Svar muligvis nødvendiggjorde, I de talrige Breve, Dalgas fik i Anledning af de udsendte Opfordringer, kom der mange forskjellige Meninger frem. Her skal nævnes nogle enkelte af dem. Konsul Alfred Hage skriver under 3, December til ham, at han gjærne vilde være Medindbyder, „naar Nr. 2 af Deres Program gaar ud“, d v, s. det Punkt i det første Program, der omhandlede, hvad Selskabet skulde formaa Staten til Men skjondt dette Punkt jo senere væsentlig blev ændret, blev Alfred Hage dog ikke Indbyder, han vilde nemlig desuden have det ordnet saaledes, at de i Programmet nævnte 50 Indbydere hver skulde „tegne sig for 1000 Rd. og ikke nyde Udbytte, for det Beløb, der søges ved Actietegning, har faaet Rente". Men saaledes var det jo slet ikke Meningen. Selskabet skulde være „et nationalt Foretagende" bl, A. ved at faa sine Midler gjennem talrige smaa Bidrag fra Befolkningen, Tanken om et Aktieselskab kommer forøvrigt ogsaa frem i et Brev fra Pastor Jorgen Henrichsen i Gjedsted pr, Hobro, Han savner i Programmet Indbydelse til et Aktieselskab, der hurtigt kunde indkjøbe „nogle hensigtsmæssige Hedestrækninger og inddele dem i passende storre Lodder med mindre Huuslodder ved“. Og med Hensyn til Forholdet til Staten havde Alfred Hage ogsaa Meningsfæller, saaledes Ge- hejmekonferensraad Greve A, G, Moltke-Hvitfeldt til Glorup, der ønskede, at man aldeles ikke vilde søge Regeringens Understøttelse, „saa talrigt som Sel- skabet forhaabentlig bliver og med de Midler, det da vil raade over, haaber jeg, at det vil kunne undgaa enhver Penge-Understøttelse“, og Landvæsens- kommissær Jacob Boserup til Stubbergaard ved Holstebro mener til at begynde med, at han ikke kan tiltræde Selskabet, „da jeg formener, at Regjeringen aldeles