Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABET BLIVER TIL 41 hæves og hvorledes de i Almindelighed og specielt skulde behandlesHerpaa har han sikkert faaet fornødent oplysende Svar, Det er, som det heraf fremgaar, Dalgas, der betragtes som den Ledende, men han har dog sikkert stadig været i Forbindelse med sine nærmeststaaende Venner, saaledes som i Sporgsmaalet om Uddelingen af et Skrift ved Mødet. Det drejer sig om Overførsler N, J. Jessens lille Bog: „Om Hedeskovdyrkningen i Jylland, dens hidtilværende Kaar og nuværende Stilling og Trang. En Meddelelse til Ind- byderne og Stifterne af det vordende danske Selskab til Fremme af Hedernes Opdyrkning," Den gamle Kammerherre, der strax var ivrig for Tanken om Oprettelsen af et Hedeselskab, og som baade foreslog og skaffede ikke saa faa Indbydere, sendte i Januar Dalgas Manuskriptet til Bogen, idet han gik ud fra, at det kunde blive trykt paa Mødets Bekostning, „Jeg forestillede mig," skriver han i et senere Brev, „at Velyndere af Sagen havde forlods tilskudt Midler. Nu seer jeg, at det er Hr. Capitainens egen Kasse, De ved hiin af mig misfor- staaede Yttring sigtede til/* og saa besluttede han selv at lade Skriftet trykke „som Manuskript", Om denne Sag havde Dalgas skrevet til Viborg og sikkert med en Udtalelse om, at han ikke fandt Bogen betydelig nok, I et Brev af 14. Februar fra G, Bruun (Asmildkloster) hedder det: „Hermed sender jeg Dem Kammerherre Jessens Piece, som jeg dog ikke, naar undtages Sproget, synes er saa forskrækkelig, som De mener; det forekommer mig endog, at der er fleere interessante Oplysninger deri“. Den gamle Kammerherre med sit efter hans Breve at domme meget sirlige og noget snørklede Væsen kom dog ikke selv til Mødet i Aarhus, som han havde interesseret sig saa stærkt for; han synes at have været svagelig paa denne Tid, og allerede den l,Juni s. A, afgik han næsten 69 Aar gammel ved Døden, Der er imidlertid andre Smaaskrifter end det her nævnte, der kunne be- tragtes som hørende til den Bevægelse, som fremkaldtes ved Arbejdet for det danske Hedeselskabs Oprettelse, nemlig et af Morville og to af Dalgas; alle tre væsensforskellige fra Kammerherrens, Medens dette gaar ud fra følgende Sæt- ning: „Til fuldstændig at vide, hvad der bor gjores, hører at vide, hvad der ikke bor gjores", og helt igjennem er en lille „Vildfarelsernes Historie" i Hede- plantnings-Sagen, altsaa mere negativt end positivt, ere de andre energisk positive. Morvilles Skrift, „Om Træplantningen i Hederne1’, hvis Fortale er dateret Januar 1866, drager særlig det Sporgsmaal frem, hvilket Terræn i He- derne man helst skal vælge til Beplantning, et Emne, han belyser grundigt og 6