Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABET BLIVER TIL 45 10de Forsamling skulde have fundet Sted i Sønderborg, men da Begivenhederne i 1864 umuliggjorde dette, var Aarhus bleven valgt. Her vilde det nydannede Selskab selvfølgelig gjærne præsentere sig, og under det fælles Program: „I Betragtning af de Fordele, der i klimatisk og statsøkonomisk Henseende ville være forbundne med en Beplantning og Eng- vanding i storre Maalestok af de jyske Heder, tages under Overvejelse, ved hvilke Midler disse Formaal rettest kunne opnaas", talte da først Dalgas om Hedernes Beskaffenhed og Engvanding og derpaa Mourier-Petersen om Heder- nes Beplantning. Mourier-Petersen var i Selskabets Tremandsbestyrelse bleven valgt til Formand og Dalgas til den praktisk Ledende. I den efter Foredragene fulgte Diskussion blev der imidlertid paa forskjellig Maade holdt igjen overfor Selskabet baade af den gamle Overlærer ved den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard Lacoppidan og den unge Assistent ved Landbohojskolen Ldjtnant J. C. la Cour, og Resultatet blev, hvad Forpagter J, Helms i „Ugeskrift for Land- mænd" i hoj Grad beklager, at en fremlagt Liste for Indtegning af Medlemmer i det nye Selskab kun fik meget ringe Tilslutning. Den unge dygtige la Cour var nylig kommen hjem fra en med offentlig Understøttelse foretagen stor landøkonomisk Studierejse i Udlandet. I en fra Brussel til „Tidsskrift for Landøkonomi“ hjemsendt Artikel om „Landbruget i Kampen (Campinen)" havde han bl. A, med stor Kraft udtalt sig imod, at man kunde tro, at der ved Overvanding med fattigt Flodvand skulde kunne frem- bringes grdnne Enge. Herimod havde Dalgas med Jyllands Hedeaaer for Oje taget til Orde i sit nævnte lille Skrift „Engvanding i de jyske Heder", og nu traadte disse modsatte Anskuelser frem igjen ved Landmandsforsamlingen, for la Cours Vedkommende paa Baggrund af et ganske omfattende og med Alvor gjennemført Arbejde. Han havde umiddelbart forinden afsluttet og til Landhus- holdningsselskabet indgivet en udførlig Beretning „Om Hedernes Benyttelse", der bæres af den Betragtning, at Danmarks Agerbrug endnu ikke havde naaet en saadan Intensitet, at det kunde være rigtigt at drage noget af Kraften og Kapitalen ud paa uopdyrkede, magre Jorder, aldeles bortset fra den dermed forbundne Risiko for de paagjældende Nybyggere. Særlig i Henseende til Eng- vanding savnede han velbegrundede Erfaringer. Kun Beplantning med Skov var efter hans Mening en heldig Anvendelse af Hedejordene; overfor en saadan kunde Statsunderstøttelse tilraades, men væsentlig dog kun til Undersøgelse af alt gjorte Erfaringer og til Foretagelse af nye Forsøg.