Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABET BLIVER TIL
47
Frø; den havde anlagt tre Planteskoler ved henholdsvis Herning, Egeris og Kol-
lund. Dalgas gav derpaa særlig Oplysning om Engvandingssagen. Bestyrelsen
havde samlet foretaget en Udflugt til de vigtigste Hedeegne, men Dalgas havde
desuden sammen med forskjellige lokale Vandkyndige undersøgt fem Mil af
Karupaa mellem Bording Mølle og Hagebro, paa hvilken Strækning der ved 15
Opstemninger kunde overvandes 4 å 5000 Tdr, Ld. (2200 å 2758 ha). Sluttelig oplyste
endnu Mourier-Petersen, at skjondt man ikke for Tiden kunde opgive noget bestemt
Medlemsantal, kunde det dog allerede ses, at Medlemskontingentet vilde blive
mindst 2000 Rd,; denne Sum vilde man altsaa kunne regne med i det kommende
Aar og saa desuden med den Hjælp, man sikkert ventede at faa fra del Classen-
ske Fideikommis.
Efter nogen Diskussion endte Mødet med, at Jægermester Kliiver samt Re-
præsentantskabets Formand varmt takkede Bestyrelsen, der, „skjondt Selskabet
kun var tre Maaneder gammelt, havde bragt Hedesagen et godt Stykke frem*1.
Og det var sandt. Hedeselskabet gjorde under sin virksomme Bestyrelse mærke-
ligt hurtige og store Fremskridt, saaledes som det bl. A, kan ses af Forordet
til Professor A, S. Ørsteds Skrift „Et Indlæg i Hedesagen" (1869). Han begynder
det saaledes: „I ndje Forbindelse med den ved Begivenhederne i 1864 fremkaldte
Vækkelse af det nationale Aandsliv staar en bedre Anvendelse af Landets Er-
hvervskilder og den hele materielle Udvikling. Hertil knytter sig ogsaa det Op-
sving, som Hedesagen i de senere Aar har taget, og som navnlig skyldes Hede-
selskabets Virksomhed/* Idet han derpaa viser, hvorledes Hedens Naturforhold
ere bievne omhyggeligt undersøgte, og hvilke Resultater dette har bragt, udtaler
han bl. A, endnu, at særlig Hedernes Beplantning „er et Foretagende af saa stor
og almen Betydning, at Ingen, der tror at kunne yde den mindste Skjærv til
dens Fremme, bor holde sig tilbage*1. En saadan Udtalelse allerede i 1869 af
en kyndig Forsker er afgjort en Triumf for Hedeselskabet.