Det Danske Hedeselskab 1866-1916

DE TRE 49 F. Mourier-Petersen. første Gang ved Selskabets konstituerende Møde. Men som det hurtigt kom til Venskab mellem dem, blev Samarbejdet i Bestyrelsen i det Hele saa fortrinligt, at Dalgas 25 Aar efter kan skrive, at det vilde være vanskeligt at paavise „nok et Exempel paa en 25aarig Samarbejden i en saa kompliceret, delikat og van- skelig Sag som Hedeselskabets, uden at der nogensinde er opstaaet nogen egentlig Dissens imellem os Tre, og uden at nogen af os nogensinde er bleven træt eller kjed af Samarbejdet", Ja han fortsætter: „Det maa siges at være en Guds Lykke, at jeg fik disse to Mænd til Medarbejdere, og jeg nærer ingen Tvivl om, at de have samme Følelse ligeoverfor mig." Ejendommeligt nok nedstammede de alle Tre fra fransk-reformerte Slægter, Dalgas og Mor- ville paa fædrene Side, saaledes som vi ovenfor have set det, Mourier-Petersen paa mødrene, Hans Fader Generalkrigskommissær Chr, Petersen til Engelsholm havde 1824 ægtet Anna Marie Mou- rier, der var Sønnedatter af den i Schweitz fødte Jean Ferdinand Mourier, der 1721 blev kaldet til Præst ved den fransk-reformerte Menighed i Kjø- benhavn. Og det maa siges, at Godsejersonnen Ferdinand Mourier-Petersen passede fortrinligt ind i Ensemblet, Var han ikke personlig kjendt af Dalgas, var han dog en i vide Kredse kjendt Mand. Efter at have været frivillig med i Krigen havde han i 1849 taget juridisk Examen, og da han derpaa besluttede at blive Landmand, stod han fra 1857 som den ansete Ejer af Rugaard ved Grenaa med Sæde i baade Amtsraad, Landvæsenskommission, Skoledirektion og Sogneraad, ligesom han var en opmærksom Deltager i saavel Landmandsforsamlingernes som det kgl, danske Landhusholdningsselskabs Diskussioner og saa endelig fra 1861 Medlem af Folketinget, valgt dertil i Ebeltoft, Som Folketingsmand faldt han forøvrigt i Juni 1866, altsaa strax efterat Hedeselskabet var blevet stiftet. Tidens Grundlovskamp satte stærke Bølger. Han faldt som Talsmand for den reviderede Grundlov. Men endnu samme Efteraar blev han indvalgt i Landstinget (Randers), og Stillingen som Landstings- mand bevarede han hele sit følgende Liv, uden at han dog nogensinde traadte frem 7