Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE TRE
51
plantning i Hederne" blev ikke den første i en Række, men den eneste. Ved
Siden af den har han kun skrevet nogle mindre Artikler i „Tidsskrift for Land-
økonomi" for 1869 og 1870 under Overskriften „Meddelelser fra det danske
Hedeselskab", d. e, nogle Smaastykker om hvor man skal plante i Heden, om
Torken i 1868 samt om Oldenborrenes og Granlusenes Angreb paa Plantagernes
Naaletræer, ligesom i „Hedeselskabets Tidsskrift" 1882 et Stykke om Frosttaage
og 1894 et Stykke om Margretelunds Plantage-
Skulde et af Bestyrelsens Medlemmer være den praktisk Ledende, den
Administrerende, er det herefter naturligt, at det
blev Dalgas. At antage en Udenforstaaende, der
skulde betales, havde man ikke Raad til. Man en-
gagerede en Skriver for 12 Rd, om Maaneden,
men videre turde man ikke strække sig, og Dalgas
skriver, at han gjærne paatog sig Arbejdet, han
havde jo været „den egentlige Monitor1*, men han
tilfdjer rigtignok, at han ikke anede den Udstræk-
ning, dette Arbejde forholdsvis hurtigt skulde faa.
Alt meget forstaaeligt, men derfor kan det Sporgs-
maal dog paa ingen Maade holdes nede: hvor-
ledes er det muligt, at Dalgas kunde vedblive i
denne ledende Stilling ? hvorledes kunde han have
Raad dertil? Bestyrelsens Arbejde var efter Lo-
vene ulonnet, og en Ingeniørofficers Lon ikke stor.
Da han i 1852 som Premierløjtnant kom til
E. Dalgas.
Jylland, var hans Gage 630 Rd.; da han i 1856 blev Kaptajn, voxede den til
1126 Rd,, og da han i 1864 kom paa ældste Kaptajnsgage, kunde han regne
med 1776 Rd,, men han havde jo alt giftet sig i 1855 og stod med en voxende
Familie, Da Hedeselskabet stiftedes, var der i hans Ægteskab født sex Born,
hvoraf de fire levede. Det er da givet, at Familien maatte leve i stor Nojsom-
hed, og saa kom hertil, at Ingeniør-Vej væsenets hele Stilling paa denne Tid var
usikker, I Oktober 1864 havde Indenrigsministeriet nedsat en Kommission til
Overvejelse af en mulig forandret Ordning af Vejvæsenet. I Henhold til dens
Betænkning af Maj 1865 var der i December s, A, forelagt et Lovforslag, hvis
Færdigbehandling dog var bleven hindret ved Rigsdagens Opløsning, men under
21. Juni 1867 udkom den paagjældende Lov, der fra 1, April 1868 henlagde de