Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

121 Ved den nye Fundats, som Frederik d. VI gav Akademiet d. 28. Juli 1814, fik det Navn af »det kgl. Akademi for de skønne Kunster«, og dets dobbelte Opgave som en Kunstskole og som et Kunstselskab til Udbredelsen af Kunstsmag blev her slaaet fast. De ordinære Medlemmer skulde være enten Kunstnere eller Videnskabsmænd, der gave Undervisning paa Akademiet, men til Æresmedlemmer kunde der ogsaa optages Mænd udenfor Kunstnerstanden, naar de viste særlig Interesse for Kunsten eller bidroge til dens Fremme. Antallet af Professorer i Kunsten blev fastsat til 7, hvoriblandt 2 Arkitekter, og desuden blev Skolen nor- meret med 3 Professorer i Videnskaberne, en i Matematik, en i Anatomi og en i Historie og Mytologi. Med Hensyn til Bestyrelsen skete der den Forandring, at Rektorerne afskaffedes. Alle Akademiets Anliggender drøftedes i Møder, hvortil samtlige i Kjøbenhavn værende Medlemmer havde Adgang og Stemmeret, Professorerne, Æresmedlemmerne og Sekretæren i alle Sager, de ordentlige Medlemmer, der ikke vare Professorer, derimod kun ved Bedømmelsen af Kunstarbejder. — I Fun- datsen af 1814 gives der følgende Regler for Haand værk siær linges Deltagelse i Akademiets Elementår- undervisning og med Hensyn til dettes Bedømmelse af Svende- og Mesterstykker: Alle Haandværkere i de Professioner, til hvis Arbejder Kundskab og Øvelse i Tegning er fornøden, skulle være pligtige til at tilholde deres Lærlinge, flittigen at søge Akademiets Skoler, hvilke altid, saa vidt der er Plads, skulle staa dem aabne mod Overholdelsen af de for Orden og Disciplin givne Regler. Før nogen Lærling i bemeldte Professioner eller Lav kan antages som Svend, eller nogen Svend deri blive Mester, skal han for Akademiet forevise en af ham udkastet Tegning, Lærlingen til det Svendestykke og Svenden til det Mesterstykke, han agter at forfærdige, og senere Svende- eller Mesterstykket selv efter den approberede Tegning. Naar nogen udenfor Lavene maatte søge Bevilling paa Lavsret som Svend eller Mester, skulde han paa samme Maade for Akademiet bevise sin Kundskab og Duelighed, førend Bevillingen tilstedes ham. Hvis Bedømmelsen af Prøvearbejderne og Tegningerne blev Plenarforsamlingen for byrdefuld, kunde Akademiet i dette Øjemed nedsætte et Udvalg, og det kunde endvidere hos de vedkommende Oldermænd af Lavet søge Oplysninger, hvis saadanne vare fornødne ved Bedømmelsen. Ingen kunde faa Navn af kgl. Maler, Billedhugger eller Bygmester og desl. uden at være ordinært Medlem af Akademiet, og det stod disse frit uden at tage Borgerskab eller indtræde i noget Lav at lade forfærdige alt det Haandværksarbejde, hvortil deres Kunst gav dem Indsigt og Duelighed. De ved Akademiet oplærte Kunstnere, der havde vundet den store Guldmedaille, havde Lavsrettigheder som Mester uden at gøre Mesterstykke, naar de havde taget Borgerskab. Før Indtrædelsen som Elever paa Akademiet maatte vedkommende Aspiranter have erhvervet sig de almindelige Skolekundskaber, Skrivning, Regning og Dansk samt Begyndelsesgrundene i Historie og Geometri. Eleverne maatte for Undervisningen i Frihaandstegning — Ornament — og 1ste Arkitektur- klasse betale 12 Rdlr. aarlig, hvorimod Undervisningen i Modelskolen og 2. Arkitekturskole var gratis. Fritagne for Betalingen vare alle Haandværkslærlinge, der alene tjente for Kosten, alle Lærlinge fra Holmens Konstruktionsskole og de Elever, der kunde godtgøre deres Mangel paa Evne til at betale. 16