Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

147 Skolebestyrelsen i Købstæderne bestaar af en Præst for hvert Sognekald, dog ikke udover 3, et Medlem af Byens Formandskab, valgt af dette, og saa mange af Kommunalbestyrelsen valgte Medlemmer, som denne finder for godt. Samtlige ved en Købstads Folkeskoler ansatte Lærere og Lærerinder danne et Skoleraad, for hvilket Skoleinspektøren, naar en saadan findes, er Formand, og som kan bestaa af indtil 60 Medlemmer. Er Antallet af Byens Lærere og Lærerinder større, vælge disse i et Møde Skole- raadets Medlemmer, af hvilke Halvdelen hvert Aar fornyes. Skolebestyrelsen raadspørger Skole- raadet i Sager vedrørende Folkeskolens Ordning i Almindelighed, i Ordens- og disciplinære Sager og i Spørgsmaal vedrørende de benyttede Lærebøger og Undervisningsplanen. Hvad Tilsynsudvalg, Overtilsynet, Betingelserne for Ansættelsen af Lærere og Lærerinder og Forsømmelser i Børnenes Skolegang angaar, da ere Bestemmelserne derom for Købstadskolerne omtrent de samme som for Landsbyskolerne. Folkeskolens Ferier i Byerne vare i Reglen hvert Aar 12 Uger, men kunne under særlige Forhold forlænges til at omfatte et Tidsrum af tilsammen 16 Uger. Undervisningsfagene ere: 1 1ste Afdeling: Religion, Modersmaalet, Historie, Geografi, Regning, Skrivning, Sang og Haandarbejde for Piger. 2 2den Afdeling kommer hertil Haandarbejde for Drenge, Naturkundskab, Rumlære og Tegning. 3 3die Afdeling meddeles under Historieundervisningen tillige Kendskab til den norske, borgerlige Samfundsorden og under Naturkundskab Grundtræk af Sundhedslæren. Det danske Almueskolevæsen paa Landet og i Købstæderne udenfor Kjøbenhavn er endnu ordnet paa Basis af de to Anordninger af 29. Juli 1814. Disse skyldes en Kommission, som blev nedsat i Aaret 1789 for at udarbejde et Forslag til Almueskolevæsenets Forbedring, og denne Kommission sørgede da først og fremmest for Oprettelsen af Skolelærer-Seminarier, da Læiernss Uddannelse, der erkendtes for at være en væsentlig Betingelse for Skolernes Fremgang, den Gang endnu gennemgaaende var meget mangelfuld. Det har naturligvis varet mange Aar, forinden alle Almueskoler kunde forsynes med eksaminerede Seminarister som Lærere, og Udviklingen, er derfor kun gaaet langsomt fremad, men Skoletvangen sikrer dog hvert Barn et vist Minimum af Kundskaber, og Skolelovene af 1814 have i det hele virket efter deres Bestemmelse, hvortil de vigtige, sociale Reformer, der gennemførtes her i Landet i Slutningen af det 18de Aarhundrede, have bidraget meget. Anordningernes væsentligste Bestemmelser ere følgende: Skoledistrikterne paa Landet indrettes med tilbørligt Hensyn til, at Børnene ikke faa længere Vej til Skolen end 74 Mil, og at Læreren ikke faar flere Børn at undervise, end han kan overkomme. I hvert Skoledistrikt indrettes en fast Skole< men hvor Bebyggelsen er meget spredt i et Sogn, kan Omgangs-Skolehold finde Sted, i hvilket Tilfælde der opføres en Skolestue i hvert af de Distrikter, i hvilke Læreren ikke har fast Bolig, og denne nyder under Opholdet i disse Distrikter frit Ophold og Kost paa Omgang hos Gaardbeboerne. 19*