Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

149 være tilfredsstillende. To Gange om Aaret skulle Børnene i Skolekommissionens Nærværelse aflægge en Prøve paa de af dem erhvervede Kundskaber, og intet Barn kan antages til Konfirmation, før Skolekommissionen efter afholdt Aarsprøve erklærer, at det kan udskrives af Skolen. For den konfirmerede Ungdom holdes Fortsættelsesundervisning to Timer ugentlig i Skriv- ning og Regning. Undervisningsfagene ere: Religion, Skrivning, Regning, Læsning, Historie og Geografi, Sang,' Gymnastik, derunder Svømmeøvelser og forberedende, militære Øvelser. Ved Undervisningen i Geografi gives tillige en kort Oversigt over de vedkommende Landes Historie samt deres Natur- og Kunstprodukter, hvilket særligt gælder om Fædrelandet. Loven af 1814 om Købstædernes Almueundervisning i Danmark bestemmer, at der i hver Købstad skal oprettes det i Forhold til dens Folkemængde fornødne Antal Borgerskoler, i Forbindelse med hvilke der skal sættes Haandgernings- og Industriskoler. Endvidere anordnes der Oprettelsen af borgerlige Realskoler i de større Byer, hvor et betydeligt Antal Borgere antages at være i Staad til at betale for deres Børns Undervisning i saadanne Kundskaber udenfor den klassiske Dannelse, der kunne være af Vigtighed for dem i deres fremtidige Virksomhed, f. Eks. Matematik, Naturvidenskaberne og levende Sprog. Saadanne særlige Realskoler kom dog i Løbet af mange Aar slet ikke frem, hvorimod der i Forbindelse med Borgerskolerne indrettedes den ligeledes af Loven forudsatte Realklasse, hvor Forholdene i saa Henseende viste sig at være gunstige. Skolekommissionen, som har det umiddelbare Tilsyn med Købstædernes Borgerskoler, bestaar af Sognepræsterne, Magistraten og to eller tre Skoleforstandere, der vælges paa 2 Aar af Skoledirektionen. Denne har Overtilsynet over Skolerne i Amtet og bestaar af Amtmanden og Amtsprovsten som under Skolerne paa Landet anført. I Loven af 8. Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet befales der Oprettelsen af en ny Skolestue og Ansættelsen af en Andenlærer, saa snart Gennemsnitsantallet af Børn i en Skole med én Lærer er 100, og samme Lov giver nøjagtige Bestemmelser angaaende Skolelokalernes Beskaffenhed. — Bestyrelsen af den ved Loven oprettede Skolefond, som faar et aarligt Tilskud, af .Stats- kassen, er overdraget til Amtsskoledirektionen, bestaaende af samtlige Skoledirektioner i Amtsraads- kredsen; men desuden anordnes der et Skoleraad, uden hvis Samtykke ingen Udgift kan afholdes af Skolef'onden. Skoleraadene skulle sammensættes af Amtsraads-Medlemmer og nogle af Borgerrepræsen- tanterne for 6 Aar valgte Mænd, hvis Antal skal staa i samme Forhold til Amtsrådsmedlemmernes som Købstadbefolkningens Antal til Landbefolkningens. Halvdelen af Skolelærerne i en Købstad skulle, for saa vidt de ikke ere Timelærere, have en aarlig Løn af mindst 600 Kr. og 50 Tdr. Byg efter Kapitelstakst, foruden frit Brændsel og Bolig for en gift Lærer, den anden Halvdel mindst 300 Kr. og 50 Tdr. Byg efter Kapitelstakst, foruden Brændsel og Bolig for en ugift Lærer, alt for indtil 36 Timers Undervisning om Ugen. Ved kgl. Anordning af 20. Marts 1844 henlægges samtlige offentlige Almueskoler i Kj ø b e nh a v n under Overbestyrelse af Direktionen for Almue- og Borger skole væsenet, hvilken Direktion bestaar af Kjøbenhavns Overpræsident som Formand, Provsten ved Frue Provsti, som tillige er