Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

169 Til den Oprykningseksamen, der afholdes efter Afslutningen af det 2-aarige Kursus i yngste Klasse, kunne ogsaa andre end Skolens Elever indstille sig, forudsat at de opfylde Betingelserne for Adgangen, for den praktiske Værkstedstjenestes Vedkommende dog med Tillæg af 1 Aar. Maskin- ister, der indstille sig til Oprykningseksamen, maa have faret 1 Aar til Søs. ■ Undervisningsfagene i ældste Klasse ere: Matematik: Analytisk Geometri, indbefattet Keglesnitslinierne. Naturlære: Kemi; Elektricitetslære; Lys- og Lydlære. Teknisk Mekanik: Materialiernes Styrke; Konstruktioners Styrkeberegning; grafisk Statik. Teknologi: Træ, Jærn og de vigtigste andre Metaller; Værktøjsmaskiner. Beskrivende Geometri: Den rette Linie og Planet; krumme Linier og Flader: vind- skæve Flader. Dansk: Mytologi; Litteratur; skriftlige Udarbejdelser. Engelsk: Læsning og Oversættelse af tekniske Bøger; Stil- og Taleøvelser. Tegning: Opmaalinger og Konstruktioner. Legems- og Vaabenøvelser. Maskinisere for Maskineleverne: Varmelæren; Skibsdampmaskinen i sin Helhed; Beregning af Maskiners Hestekraft; Maskiners Brug og Betjening; Eftersyn og Reparation. Skib bygn in g for Skibbygningseleverne: Et fuldstændigt teoretisk og praktisk Kursus. Et stærkt begrænset Kursus i Maskinisere og Skibbygning gives henholdsvis Skibbygnings- og Maskineleverne. Efter Afslutningen af ældste Klasses to-aarige Kursus afholdes en Afgangseksamen. I Tidsrummet fra d. 1. Maj til ultimo August hvert Aar foregaar Elevernes praktiske Ud- dannelse paa Orlogsværftet, og efter bestaaet Oprykningseksamen uddannes desuden hver Elev i den hans Fag vedkommende Tjeneste paa Orlogsværftet eller om Bord. Skolens Lærerpersonale, der i 1872 bestod af 5 Lærere og 2 Assistenter, var i 1888 steget til 17 Lærere foruden Inspektøren. Alle Lærere ere timelønnede. Elevernes Antal har varieret som følger: Aar: 187</75 1875/76 1876/77 1877/78 1878/79 1879/80 18*°/81 1881/82 1882/83 1 883/84 1884/85 1885/8fi 188(;/87 Elevant.: 14. 12. 15. 21. 21. 21. 21. 20. 24. 28. 27. 29. 28. Udgifterne til Skolens Drift ere stegne fra 3,880 Kr. i 1874/75 til 9,785 Kr. i 1879/80 og 19,554 Kr. i 188(5/87. 3. Bjærg værkskoler i Norge og Sverige. Da Danmark, naar der ses bort fra Stenbruddene m. m. paa Bornholm og Kryolitbruddet i Grønland, ingen Bjærgværker har, saa ere ogsaa Bjærgværksskoler overflødige, hvorimod de i Norge og Sverige ere aldeles nødvendige til Uddannelsen af Opsynsmænd, Bestyrere og andre Be- stillingsmænd ved Bjærgværker og Smeltehytter, og i sidstnævnte Land uddannes ogsaa Ingeniører 22