Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

171 Sølvværk bærer Udgifterne ved Tilvejebringelsen af Lokaler og Inventar samt de fornødne Lærer- kræfter, og Skolen bestyres af Sølvværksdirektionen. Elevernes Antal maa ikke overstige otte, hvoraf en eller to kunne antages fra private Værker, medens Kongsberg Sølvværks Arbejdere ellers have Fortrinet. — For at optages som Elev maa man have fyldt det 18de Aar og mindst i 1 å 2 Aar have været beskæftiget med praktiske Arbejder ved en Grube- eller Hyttebedrift, ligesom der fordres af vedkommende, at han kan læse flydende, skrive nogenlunde ortografisk og regne de fire Regningsarter med brudne Tal. Et Undervisningskursus varer 2 å 2r/2 Aar. Eleverne deltage i de praktiske Arbejder ved Værket i den sædvanlige Arbejdstid. Den teoretiske Undervisning foregaar om Fredagen og Lørdagen 5 å 6 Timer hver Dag, og til de prak- tiske Øvelser i Landmaaling, Grubemaaling og Nivellement anvendes anden bekvem Tid. Under disse Øvelser erholde Eleverne deres sædvanlige »Schichtløn«. Undervisningsgenstandene ere: Matematik: Decimalregning; Proportioner; Kvadratfod; Ligninger af 1. og 2. Grad; de almindeligste, geometriske Sætninger; Beregning af Areal og Volumen; Elementer af Trigonometrien. Elementerne af Mekanik og Fysik, særlig Varmelæren. Begyndelsesgrundene af Mineralogien og Geologien, navnlig med Hensyn til de i Norge hyppigst forekommende Malme, Stenarter og Bjærgarter; Krystallografi. Tegning: geometrisk Tegning; Elementerne af den beskrivende Geometri; Maskin-, Byg- nings- og Grubetegning. Praktiske Øvelser i Landmaaling; Nivellement og Grubemaaling med Kompas og Vand- niveau ; Regnskabsføring. Ved Slutning af Kursus afholdes en Eksamen i Nærværelse af mindst ét af Sølvværksdirek- tionens Medlemmer. I de senere Aar er ogsaa Norsk blevet Undervisningsfag. Det aarlige Bidrag af Sølvværkets Kasse til Skolens Udgifter andrager 1,200 Kr. Bjærgværksingeniører af højere Grad uddannes i Norge som Mineraloger ved Universitetet. Herved bliver imidlertid Uddannelsens praktiske Side forsømt, og dette Forhold maatte derfor ændres, hvis Norges Bjærgværksdrift i det hele havde større Betydning. Bergs-élementar-skolan i Filipstad. Denne Skole lægger især Vægt paa Undervisningen i Fagene henhørende til Hyttebedriften og da navnlig i Jærnmalmenes Behandling og Fabrikationen af Jærn og Staal. Den blev oprettet 1830 af Bergmastaren F. v. Scheele, som ogsaa i Begyndelsen af dens Virksomhed bestred Omkost- ningerne derved, indtil Skolen modtog en aarlig Understøttelse af Jærn værksej erne i Dal og Verm- land saa vel som fra „bnikssocieteten11, som fra Aaret 1832 at regne efterhaanden tog sig mere og mere af Skolen og indtil 1874 var dens fornemste Støtte i økonomisk Henseende. Som Følge af et Andragende fra „jernkontoretas Bestyrelse til Kongen om at Staten maatte overtage Skolens Drift, blev der nemlig fra det sidstnævnte Aar af bevilget den et aarligt Tilskud af Statskassen, 22*