Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
189 Sløjdforeningens Skole i Goteborg ejer ogsaa en Brugssamling af kunstindustrielle Genstande i Metal, Træ, Ler, Sten, Læder og Tekstilstof'fer, hvilket iøvrigt i større eller mindre Grad er Til- fældet med de fleste større, tekniske Elementarskoler, da saaclanne Genstande ere nødvendige som Forbilleder til Brug ved den kunstindustrielle Undervisning. Endnu skal for Sveriges Vedkommende nævnes, at det ved energiske Anstrengelser er lykkedes at paabegynde Dannelsen af et Kunstindustrimuseum eller Folkemuseum i Lund, hvis stedse voksende Afdelinger have en ikke ringe Interesse. I Begyndelsen af Aaret 1876 udstedte en Kreds af ansete Mænd i Kristiania, deriblandt flere Kunstnere, en offentlig Indbydelse til det norske Folk om at yde Bidrag til Oprettelsen af „Kunstindustrimziseet i Kristiania11 og motiverede denne Indbydelse med Nødvendigheden af at forædle Haandværket ved Kunstens Indflydelse, for at den norske Industris Frembringelser bedre skulde kunne blive i Stand til at udholde Konkurrencen med de udenlandske Produkter. Af de samtidigt udarbejdede Statutter ses det, at »Museets Formaal er at fremme den norske Industri med Hensyn til smagfuld og paa samme Tid hensigtsmæssig Form og at udvikle Almenhedens Sans i denne Retning ved at aabne Producenten saa vel som Konsumenten let Adgang til at gøre sig bekendt med smukke, karakteristiske og hensigtsmæssige Kunstindustriprodukter i Original eller Efterdannelse«. Det bestemtes endvidere, at Museets Samlinger skulde dannes af Genstande i Original eller Kopi af: 1. Industrigenstande af norsk Oprindelse, navnlig henhørende til norsk Folkeindustri. 2. Frembringelser af udenlandsk Kunstindustri, der kunde vise Stilarternes Udvikling, altsaa en kunstindustri-historisk Samling. 3. Moderne Mønstre og Modeller til Forbilleder for den norske Industri. Af andre Midler til Opnaaelsen af det Formaal, som Museet har stillet sig, kan nævnes Dannelsen af et kunstindustrielt Bibliotek, Udgivelsen af Mønstertegninger, Forevisninger og kunst- industrielle Foredrag. Statskassen yder Museet et aarligt Bidrag af samme Størrelse, som det selv er i Stand til at tilvejebringe paa anden Maade, indtil et Beløb af 10000 Kr. paa Betingelse af, at af det aarlige Overskud, altsaa efter Fradrag af Museets faste Udgifter, anvendes til Indkøb af indenlandske Industri- og Husflidsfrembringelser. Desuden bevilges der af Statsmidler aarlig 3000 Kr., der ere bestemte til at anvendes til Husflidens Fremme. Disse 3000 Kr. ere anvendte saaledes, at man har dannet nationale Haandgerningsskoler, ladet afholde Kurser i national Haandgerning paa forskellige Steder for Vævning, Tægerfletning, Træskæring m. m. Den vigtigste af disse Skoler er Telemarkens Kunst- industriskole, der har været i Bø, men nu tænkes flyttet et andet Sted hen, dog ikke udenfor Telemarken. Museets Bestyrelse bestaar af 8 Medlemmer, Kunstnere, Haandværkere og Folk i andre Livsstillinger. Museet liar sin egen smukke Bygning i Forbindelse med Kunstforeningen; det er meget godt og hensigtsmæssigt ordnet i Overensstemmelse med den lagte Plan, og det ejer en stor Mængde interessante og værdifulde Genstande.