Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Akademiet holder sig i stadig Forbindelse med Landets Husholdningsforeninger, af hvilke
der findes én i hvert Lån, og samler Delegerede fra disse Selskaber hvert 3die Aar i Møder til
Drøftelse af agronomiske Spørgsmaal. Husholdningsselskaberne have et betydeligt aarligt Statstilskud,
nemlig en Del af Afgiften for Brændevinssalg, og de have foruden deres mangfoldige andre Opgaver
ogsaa clen at føre Tilsyn med Landbrugs- og Mejeriskolerne.
Under Ledelse af Landbrugs-Akademiets Forvaltningskomité stode tidligere et Antal af
Staten lønnede Landbrugsingeniører (i Aaret 1880 — 14), der skulde give Landmanden Raad og
Bistand ved Drænings-, Udtørrings- og Reguleringsarbejder, ved Udførelsen af Mosekultur, Bestem-
melsen af Markinddelingen og Sædskiftet m. m. Landbrugsingeniøren maa for sin Uddannelses
Skyld, der er baseret paa Afgangseksamen fra en Latinskole eller en teknisk Skole, begynde
med at gennemgaa et af Landbrugsinstitutterne, derpaa arbejde 1 Aar som Assistent hos en af
Statens Landmaalere og endelig underkaste sig Landmaaler-Eksamen. Forinden han kan indstille
sig til Landbrugsingeniør-Eksamen, som afholdes i Stockholm, maa han dog endnu erhverve sig de
fornødne Kundskaber i Vandbygningsarbejder paa en teknisk Højskole. Staten ansætter endvidere
Skovbrugsingeniører, for Tiden 6, der sortere under Domånstyrelsen, og hvis Opgave er analog
med Landbrugsingeniørernes, samt Instruktører i de forskellige Grene af Landbruget, i Husflid og
Fiskerivæsen. Af Husholdningsselskaberne ansættes Lånsagronomer, Dræningsformænd, Mejerister og
Vandrelærere. Nu sortere Landbrugsingeniørerne, for Tiden 21, under »den kgl. Landtbruksstyrelse«,
og de lønnes med 2000 Kr. aarlig, samt 3 Alderstillæg å 500 Kr. hvert 5te Aar.
Det kgl. danske Landhusholdningsselskab er en gammel Institution, som oprettedes
d. 29. Jan. 1769 med det Formaal »ved Priser og Præmier at opmuntre Landmanden, Kunstneren
og Haandværkeren udi Hs. Majestæts samtlige Riger og Lande«, hvortil det opnaaede en aarlig
Pengeunderstøttelse af Kongen. Landets første Mænd meldte sig ind i dette Selskab, hvis Over-
ledelse bestod af en Præsident og to Vicepræsidenter, senere 3 Præsidenter. Trods Selskabets
store Udgifter har det dog efterhaanden samlet sig en betydelig Formue, og det har under dygtige og
udmærkede Mænds Ledelse i Aarenes Løb udfoldet en stor og betydningsfuld Virksomhed. Denne blev
dog snart begrænset til at omfatte alene Landbruget; men en saadan Opgave er paa Grund af Land-
brugets stigende Betydning her i Landet og paa Grund af de mangeartede Foranstaltninger, som der
kan være Tale om at træffe for at forbedre og fuldkommengøre Landbrugets Hjælpekilder, endnu
overvældende for et privat Selskab, selv med den store Erfaring og Arbejdsevne samt de betydelige
Pengemidler, som Landhusholdningsselskabet reader over. Dette har derfor fra Tid til anden afgivet
enkelte Omraader af sin Virksomhed, hvilket f. Eks. er sket ved Overgangen til det danske Hede-
selskab af Engvandingen og Træplantningen i Jylland, ved Statens Oprettelse af det meteorologiske
Institut og derved, at de af Selskabet antagne Konsulenter i Landbrugets forskellige Brancher ere
traadte over i Statens Tjeneste, der saaledes overtog og senere udvidede Konsulentvirksomheden.
Ved en senere stedfunden, forandret Ordning af Konsulentvæsenet, der paa Landbrugets
Omraade er kommet til at spille en stedse betydningsfuldere Rolle lier i Landet, er Ledelsen af den
almindelige indenlandske Konsulentvirksomhed atter overgaaet til Landhusholdningsselskabet, hvis
Bidrag fra Statskassen i dette Øjemed i Fjor androg 6000 Kr.
Under Ministeriet fungere endnu 5 Statskonsulenter.