Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

o. s. v., roen dette Forhold, der vilde kræve megen Plads til nøjere at udvikle, har for Sagen i sin Almindelighed ingen Betydning, og meget er derfor lier kun berørt med en let Haand, som den, der i Detaillen vilde studere Sagen, ganske vist vilde finde Interesse i. Naar vi med dette for Øje derefter anstille en Sammenligning mellem de nævnte lavere, tekniske Skoler i de tre nordiske Riger, da se vi, at i Norge ere de saakaldte »tekniske Aftenskoler« med Undtagelse af dem i Kristiania i ikke ringe Grad knyttet til Staten, hvorimod de saakaldte »offentlige Tegneskoler« væsentligst ere af kommunal Art, dog med større eller mindre Statsbidrag, hvorved en vis Kontrol fra Statens Side da tillige er begrundet. De to tekniske Aftenskoler i Kristiania ere begge rent kommunale. I Sverige ere Skolerne ligesom i Danmark som Regel stillede meget frit, og de støttes med Hensyn til det pekuniære saavel fra Stat og Kommuner som private Personer og Fonds, hvilket atter begrunder en vis Indflydelse fra Stat og Kommune m. m. paa Skolernes Bestyrelse. Tilsynet med disse Skoler er dog i Sverige for Øjeblikket fra Statens Side meget mere effektivt end i Danmark, medens for nogle faa Aar siden netop det omvendte Forhold fandt Sted; men Trangen for Skolerne til større Frihed har i Danmark bevirket, at Tilsynet er blevet lagt i en enkelt Mands Haand, medens man tvertimod i Sverige belært af tidligere Tiders ikke opmuntrende Erfaringer i de senere Aar har skærpet Tilsynet og stillet dette i et intimt Forhold til den store tekniske Skole i Stockholm, hvilket dog ikke udelukker, at Skolerne, der jo i dette Land ere spredte over et mange Gange større Areal end de danske, have en ret betydelig Selvstændighed. I alle Lande arbejder man i øvrigt i Hovedsagen meget ensartet, kun med de Forskellig- heder, som ere naturligt betingede af hvert enkelt Lands nationale Ejendommeligheder og af de noget forskellige Krav, som stilles til Udøverne af Haandværk og Industri. De Resultater, der naas paa de enkelte Steder, ere selvfølgelig gennemgaaende afhængige af de Lærerkræfter, der staa til Raadighed, og paa dette Punkt maa det da atter nævnes, at Sverige er et Skridt forud for de to andre Lande paa Grund af sin velordnede Læreruddannelse og sine, hvad i øvrigt ogsaa maa nævnes for Norges Vedkommende, bedre Lærerlønninger. Derimod kan Danmark nyde alle Fordelene ved sin mindre Udstrækning, der bevirker, at de mindre Skoler ikke blive saa langt fjernede fra de Skoler, der have de bedste Betingelser for Udvikling, og hvorfra de skulle modtage Paavirkning og Støtte. Lokalerne for de mindre Skoler ere i Sverige og Norge gennemgaaande mindre gode og ofte lejede; kun enkelte af de bedst stillede Skoler have opnaaet at faa deres egen Bygning. I Danmark har man efterhaanden opnaaet Pengebevillinger, og da navnlig Tilskud fra Staten, til et stort Antal smukke og hensigtsmæssige Skolebygninger for de tekniske Skoler, og der er ikke Tvivl om, at man i Danmark om ikke mange Aar i hver Købstad vil finde en særegen Skolebygning for teknisk Undervisning. Med Hensyn til Betingelsen for Adgang til de nævnte Skoler, da maa det jo siges, at den i Virkeligheden staar aaben for alle, men det kan dog her nævnes, at man i Sverige og Norge har anset det for rigtigt at knytte den Betingelse til Adgangen, at der skal være erhvervet et vist Minimum af Kundskaber i den almindelige Folkeskole, medens man i Danmark ikke liar en saadan Bestemmelse, muligen fordi man har ment, at den i Praksis dog i det hele vilde blive betydningsløs.