Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
264 Naar henses til det forholdsvis store Antal Skoler i Danmark, hvilket er et stort Gode for Haandværkerstanden i de mindre Byer, saa kan det ikke nægtes, at der i de sidste Decennier er udfoldet en stor Energi fra selve Haandværkerstandens Side med Hensyn til Oprettelsen af disse Skoler, og det maa tilføjes, at denne Energi er blevet paaskønnet af Staten derved, at der efter- haanden er bevilget ikke alene ret betydelige aarlige Beløb som Tilskud til Skolernes Drift, men tillige store Summer til Opførelse af de nævnte, hensigtsmæssige Skolebygninger med Lokaler og Materiel, særlig bestemt for Tegneundervisning. Foruden cle her nævnte Skoler findes i alle 3 Lande ogsaa enkelte private Søndags- eller Aftenskoler, der bestaa dels ved Elevernes Bidrag og dels ved Tilskud fra private Personer eller Fonds. Mellem disse sidste skal her kun nævnes »Haandværkerskolen af 1859« i Kjøbenhavn. De lavere, tekniske Skoler i alle 3 Lande gøre i det hele stor Nytte, og man tillægger dem overalt større og større Betydning lige over for Haandværkerstandens faglige og almindelige Udvikling. I denne Henseende kan særligt noteres, at man overalt, hvor det er muligt, saavel i Sverige og Norge som Danmark, har for Øje at optage en fyldigere Dagundervisning ved Siden af den planmæssige Aftenundervisning, et Forhold, som jo mere end noget andet viser den stadig voksende Trang for Haandværkerstanden til forøget Kundskab. Faren ved mindre, tekniske Skolers Virksomhed er den, at det paa Grund af den korte daglige Arbejdstid ved dem ikke vil være muligt, at disponere over et Personale, for hvem Virksom- heden ved Skolen i økonomisk Henseende er en Livsstilling. Som Følge heraf maa man altid gaa ud fra, at der som almindelig Regel hos dette Personale, saavel Forstander som Lærere, er en mere eller mindre mangelfuld Viden til Stede lige over for de Opgaver, der skulle løses. For at bøde herpaa er det derfor nødvendigt, at der enten fra Statens Side etableres et sagkyndigt, vejledende Tilsyn med Undervisningen paa alle Omraader af deres Virksomhed, eller ogsaa at der fra de mindre Skolers Side vises den Resignation, at de af egen Drift holde et stadigt Samkvem vedlige med cle større Skoler, hvor de bedste Betingelser for kraftig Udvikling ere til Stede og fra hvilke de kunne modtage den Vejledning og Støtte, hvortil de trænge. At der imidlertid i begge Tilfælde let kan opstaa praktiske Vanskeligheder ved Gennemførelsen er klart.