Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
SLUTNING.
Efter at vi saaledes i Hovedsagen have givet en Fremstilling af de enkelte Undervisnings-
anstalter i de tre nordiske Riger paa det højere og lavere saavel civiltekniske som kunstneriske
Omraade, skulle vi sluttelig nærmere omtale Sagen i sin Helhed, baade for saa vidt den maatte.
frembyde særlig interessante Forhold i noget enkelt af de tre Lande, navnlig ved Sammenligning
med Forholdene i de andre Lande, som ogsaa med Hensyn til, hvorledes man i det hele i selve
Landet er tilfreds med den Maade, hvorpaa de forskellige Undervisningsanstalter virke, et. Punkt,
der formentlig er af ikke ringe Interesse overfor en upartisk Bedømmelse af disse Forhold.
At vi tage alle Skolerne, saavel de rent kunstneriske som de specielt tekniske, ind under et,
vil være saa meget mere naturligt, som det for alle vil være i høj Grad iøjnefaldende, at den lavere
tekniske Undervisning, som omfattende baade de tekniske og de kunstneriske Krav, der i sin
Almindelighed maa stilles af Haandværkets og Industriens brede Lag, paa en meget naturlig Maade
saa at sige danner et Mellemled mellem den højere tekniske og højere kunstneriske Uddannelse,
hvilken som Regel kun kan og bør være tilgængelig for et meget begrænset Antal Individer, men
soin dog allid uomtvistelig staar som Grundpille for al den Undervisning, som Haandværk og Industri
kan og skal modtage gennem de for dem særlig bestemte lavere Undervisningsanstalter.
Naar vi i det foregaaende saa vidt muligt have bestræbt os for at gøre en bestemt Adskillelse
gældende mellem højere og lavere Undervisning, da maa her bemærkes, at dette hovedsagelig er
sket af praktiske Grande for at kunne finde en for Ordningen af Stoffet hensigtsmæssig Klassifikation,
men det vil jo ikke være undgaaet nogens Opmærksomhed, hvad i øvrigt ogsaa gentagende Gange
direkte er berørt i det foregaaende, at den valgte Grænselinie ikke altid har kunnet være bestemt,
og at herved Undervisningsanstalter, der staa meget nær ved hinanden med Hensyn til den Kund-
skabsmængde, som de meddele deres Elever, ofte ere bievne adskilte paa en, det maa man indrømme,
ikke altid overbevisende Maade med Hensyn til Karakteren »højere« eller »lavere«.
Dette Forhold ville vi nu, skønt den en Gang etablerede Klassifikation i Hovedsagen vil
blive opretholdt, under de følgende Betragtnnger ikke behøve at tage særligt Hensyn til, og vi ville,
da her, med et noget andet Maal end tidligere for Øje, mere frit kunne betragte Forholdene i hvert
Land for sig og heraf da igen drage lærerige Sammenligninger.
34