Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

266 Som særligt tiltrækkende sig Opmærksomheden maa det da nævnes, at der i Norge, ikke findes nogensomhelst Undervisningsanstalt, hverken paa det civiltekniske eller det kunstneriske Omraade med det Formaal, at meddele den højeste Uddannelse, som overhovedet andet Steds er anset for ønskelig. Maalet for disse Omraader i Norge siges at være sat saaledes, at man meddeler de unge Mænd en saa stor Kundskabsmængde, at denne kan give dem en let Adgang til de højeste Uddannelsesanstalter i Udlandet. Dette er jo et ganske mærkeligt og ret enestaaende Standpunkt, at man ved selve Ordningen af Undervisningen har taget bestemt Sigte paa en Henvisen til udenlandske Undervisningsanstalter, og dobbelt mærkelig, naar hensés til den i øvrigt i Norge stærkt fremtrædende Nationalfølelse. — Paa de kunstneriske Omraader er man i det hele i Norge ikke utilfreds med denne Ordning, der jo i direkte økonomisk Henseende byder store Fordele, men man mener tillige, at en fuld Kunst- uddannelse i et lille Land let skaber Ensidighed, og at en tidlig Paavirkning fra de store Lande derfor kan have sine store Goder; dog kunde man med Hensyn til den nuværende Ordning af Undervisningen ved »Kunst- og Haand værkerskolen« i Kristiania ønske, at denne for Kunstnernes •Vedkommende blev udvidet med en Klasse, begrundet i, at mange unge vordende Kunstnere nu ofte gaa alt for umodne til Udlandet. Til saadanne Ophold ved udenlandske Skoler kan der erholdes Understøttelse for et begrænset Antal. I Norge haves i det hele 17000 Kr. til Raadighed til Rejsestipendier, der uddeles af Ministeriet efter Indstilling af en Komité af Fagmænd. Ved Kristiania Kunst- og Haandværkerskole haves et Beløb af 1500 Kr. aarligt til Rejse- stipendier for Direktør, Lærere og til Understøttelsé for flinke Elever. Paa de tekniske Skoler er Forholdet af lignende Art, idet Skolerne i Kristiania, Trondhjem og Bergen kun uddanne Teknikere til Landets almindelige Behov, hvorefter de, ligesom ogsaa Arkitekterne, henvises til udenlandske Skoler, navnlig tyske (Polyteknikum), for herfra at modlage den højere Uddannelse, for hvilken et Land som Norge dog ogsaa har Brug. Det er ret almindeligt, at de unge Ingeniører i Norge, efter at være færdige med den tekniske Skole, arbejde i 2 Aar i praktisk Tjeneste og derefter gaa ca. 2 Aar til et udenlandsk Polyteknikum. Hertil kan, navnlig naar man har helliget sig til et bestemt Specialstudium, faas Stipendier fra Staten. Af disse uddeles dog kun faa. Man er mellem Teknikerne i Norge ikke altid fuldt tilfreds med denne Uddannelsesmaade for Ingeniører m. m., og mange Forslag ere fremkomne, sigtende til Oprettelse af en virkelig teknisk Højskole. Mærkeligt nok er Gennemførelsen af Forslag i denne Retning hidtil væsentligt strandede påa den Omstændighed, at man ikke har kunnet blive enig om, hvor denne Højskole skulde være be- liggende. Valget maatte naturligt staa mellem Kristiania og Trondhjem, hvor de to videstgaaende tekniske Skoler nu findes, og af disse Byer er Kristiania den, der har de bedste Betingelser for Udvikling, medens Trondhjem som den ældste Skole ikke vil opgive sine formentlig erhvervede Rettigheder. Som Følge heraf er intet afgørende Skridt foretaget, hvorimod begge Skolerne nylig ere udvidede og forbedrede, men det som man ønsker, nemlig en Højskole, hvor Undervisningen er bygget paa Realartium. med et 4-aarigt Kursus, har man ikke faaet. — Nu er Forholdet saaledes, at Studenter