Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
med Realartium kunne overspringe den 1ste Klasse paa de tekniske Skoler, hvilket passer godt og
bevirker, at det 4-aarige Kursus for de almindelige Elever, der kun have Middelskoleeksamen, for
Studenternes Vedkommende indskrænkes til et 3-aarigt Kursus.
Saaledes som de tekniske Skoler i Norge arbejde, maa man være tilfreds med Hensyn til
det praktiske Livs Behov, men man føler Trykket af, at Ingeniørerne, navnlig i offentlig Virksomhed,
ikke staa paa samme Trin af videnskabelig Dannelse som andre Statsembedsmænd.
Med Hensyn til Uddannelsen for Arkitekter skal her nævnes, at der ved Skolen i Trondhjem
findes en særlig Afdeling for disse, men ikke ved den i Kristiania.
Ved Kristiania-Skolen gives dog for Ingeniørerne en saadan Bygmesteruddannelse i Løbet
af 3 Aar, at en ung Mand kan indtræde f. Eks. i et Bauakademi i Tyskland. Den højere Uddannelse
for Ingeniørerne, der gives ved den kgl. militære Højskole i Kristiania. og dennes Betydning for
Landet ogsaa udenfor de militære Omraader er tidligere omtalt under de militære Skoler.
Se vi nu hen til Sverige og Danmark, da finde vi jo Forholdene med Hensyn til den
højeste, tekniske og kunstneriske Uddannelse meget, lignende hinanden, idet begge Lande have baade
teknisk Højskole og Kunstakademi, og herved er altsaa Betingelsen til Stede for, at en ung
Mands Uddannelse i de nævnte Retninger fuldt ud kan gøres færdig i hans Fædreland, forinden
han muligen søger yderligere Udvikling i fremmede Lande.
For Kunstakademiernes Vedkommende kan i begge Lande udtales, at skønt de altid have
forstaaet at trække de bedste i Landet værende Lærerkræfter til sig, saa ere de dog i det hele for
Øjeblikket ikke populære, mere dog maaske i Danmark end i Sverige, hvor en af Grundene til
Manglen paa Popularitet er den, at de af Kunstakademiet tidligere afholdte aarlige Udstillinger nu
ere ophørte i en Række af Aar.
Denne Mangel agter man nu at afhjælpe ved Opførelsen af et større Udstillingslokale for en
aarlig Salon ved Kunstakademiet.
Den store Lethed, hvormed unge Mænd i Danmark kunne træde ind paa Kunstakademiet i
Kjøbenhavn, har selvfølgelig i ikke ringe Grad bidraget til, at dettes Anseelse har været i Nedgang,
men Hovedvanskeligheden for begge Akademier har dog mere ligget i de stærke Brydninger, der nu
i en Række af Aar overalt i hele Evropa have været fremme paa alle Omraader, og ikke mindst paa
de kunstneriske, og som have mægtigt bidraget til paa en meget uheldig Maade at nedbryde Troen
paa al Autoritet, denne saa væsentlige Faktor ved al velordnet Undervisning.
Vi have tidligere ved Sammenligning mellem Adgangen til Kunstakademierne i Stockholm
og Kjøbenhavn mere udførligt omtalt det formentlig uheldige ved de lette, i de sidste Aar dog noget
skærpede, Adgangsbetingelser i Danmark; vi skulle hertil med Hensyn til Skolen i Stockholm gøre
den Bemærkning, at man her er betænkt paa om muligt paa enkelte Punkter yderligere at skærpe
Adgangsfordringerne. Det skal saaledes nævnes, at man for at indtræde paa Akademiet til Arkitekt-
uddannelse skal have bestaaet, Afgangseksamen fra Belie Afdeling paa tekniska Hogskolan (det vil
erindres, at Adgangen til tekniska Hogskolan er betinget, af Realartium) eller have Afgangseksamen
fra Bygningsafdelingen paa Chalmers tekniska Læreanstalt. Herefter aflægges en Prøve ved
Akademiet i Frihaandstegning. Paa Grund af den stigende Konkurrence ved Adgang til Akademiet
er det imidlertid mere og mere kommet i Brug, at de tinge Mænd, der ville indstille sig, ikke alene
34*