Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

268 have Afgang fra 3die Afdeling paa tekniska Hogskolan, men tage 4de Afdeling med og derved anvende samme Tid som fuldt uddannede, videnskabelige Polyteknikere, forinden de indstille sig til Uddannelsen ved Kunstakademiet. En saadan Spænden af Fordringerne til Arkitekterne turde muligen være lidt, for vidtgaaende. Den store Forskel, der saaledes er til Stede med Hensyn til Adgangsfordringerne ved de to Kunstakademier, finder da ogsaa sit Udtryk veel Antallet af Elever, der oplages paa dem. I Stockholm har Antallet af mandlige Elever, saavel Malere som Billedhuggere og Arkitekter, i Aarene 1890/91, 1891/92 og 1 892/93 været henholdsvis 57, 52 og 45, medens Antallet af mandlige Elever i de samme Aar i Kjøbenhavn har været henholdsvis ca. 180, 170 og 155. Af disse have Antallet af Elever i Bygningsskolerne i Aarene 1891/92 og 18n2/$)3 i Stockholm været henholdsvis 9 og 9 og i Kjøbenhavn for de samme Aar henholdsvis 32 og 30. Antallet af Kvinder paa Akademiet i Stockholm har i Aarene 18!,0/y], 18!"/<)2 og 1892/93 været henholdsvis 24, 22 og 20 og i Kjøbenhavn for de samme Aar henholdsvis 35, 30 og 35. Med Hensyn til den højere tekniske Uddannelse i Sverige maa det i del hele siges, at man er tilfreds, saavel med Uddannelsen ved tekniska Hogskolan som ved den Chalmerske Skole, der dog kun uddanner mindre videnskabelige Ingeniører, og hvis Forhold tidligere udførligt er omtalt. Med Hensyn til tekniska Hogskolan i Stockholm skal bemærkes, at der muligen der i Mod- sætning til den stærkt fremtrædende praktiske Uddannelse ved den Chalmerske Skole i Goteborg er en Bevægelse til Stede til at gøre Studiet endnu mere videnskabeligt end det allerede er. Dette frygter man flere Steder for skal være uheldigt, thi man formener, at der i Sverige ikke haves Brug for en stor Mængde højt videnskabeligt uddannede Teknikere. Enhver saadan maa ude i Livet selv søge sin Specialitet. I Danmark er man i det hele vel tilfreds med den Uddannelse, som gives paa polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn, men det maa dog her nævnes, at der mellem de fra Anstalten udgaaede Elever, ældre og yngre, i de seneste Tider har gjort sig en Bevægelse gældende i Retning af en mere praktisk Uddannelse ved Siden af den teoretiske (for Mekanikere endog Optagelse af Værksteds- arbejde), og samtidigt er Ønsket, om at forlange en strengere Prøve med Hensyn til aim éndannende Fag, end nu er Tilfældet ved Optagelsen , stærkt fremme (man ønsker en Prøve svarende til mate- matisk-naturvidenskabelig Artium o: omtrent den svenske Realartium), hvorved dette Forhold vilde blive omtrent det samme som ved tekniska Hogskolan i Stockholm. I Foraaret 1894 blev af Rigsdagen vedtaget en ny Lønningslov for Lærere ved polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn, og herefter er der, som tidligere udførligt angivet, under 23. Juli samme Aar vedtaget et nyt Reglement for Undervisningen, som noget skærper Adgangsfordringerne til Læreanstaltens Undervisning, men som dog ikke opfylder ovenstaaende Fordringer. Ved Studiet af den højere, tekniske Uddannelse i de 3 nordiske Riger kan det ikke undgaa Opmærksomheden, at medens Uddannelsen af Ingeniører af noget lavere Grad, saavel i Sverige som Norge, spiller en meget stor Rolle, saa findes i Danmark en saadan Uddannelse kun for Byg- ningsingeniører (Bygmestre) og for Maskiningeniører, medens den paa alle andre Omraader, Jord- arbejde, Broanlæg, Vej- og Vandbygning m. ni. ganske savnes. Forskellen ligger i, at der i de to nordligste Lande paa Grund af Naturbeskaffenheden findes meget større Anvendelse for slige