Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
Ingeniører end i Danmark, men i dette Land begynder dog ogsaa Kategorien »Entreprenør« at
spille en vis Rolle, og det er derfor et Spørgsmaal. der uvilkaarligt paatrænger sig, og som i Praksis
ogsaa ofte opstaar, om det dog ikke vilde være hensigtsmæssigt at etablere en Uddannelse af lavere
Art for unge Mænd, der uden at have pekuniær eller aandelig Evne til at kunne gennemgaa den
polytekniske Læreanstalt, dog kunne være fuldt berettigede til at skabe sig en Livsstilling som Civil-
ingeniør ved Foretagender af mindre Omfang.
Udviklingen paa de tekniske Omraader maa jo i Hovedsagen altid blive praktisk, og
man maa derfor være betænkt paa, uden at tilsidesætte det fornødne grundige Studium, saa meget
som muligt at tage Hensyn til det praktiske Livs Fordringer, thi Tendensen til, ved den tekniske
Undervisning og paa Grand af den stadig voksende Konkurrence ved forøget Tilgang til Lære-
anstalterne af dygtige unge Kræfter, at skærpe Eksamenerne og derved gennem videnskabelige
teoretiske Prøver at vanskeliggøre Tilgangen til rent praktiske Embeder og Bestillinger, maa vistnok
betragtes med den største Mistro, som en Vej, der let kan lede hele Uddannelsen ud i et Uføre,
hvor den inderlige Forbindelse, der altid bør være mellem den tekniske Uddannelse og det praktiske
Liv, vil være udsat for ganske at, forsvinde. Dette gælder baade for den højere og for den lavere
tekniske Undervisning.
Rekapitulere vi, hvad nys er meddelt om den højeste tekniske og kunstneriske Uddannelse
i de 3 nordiske Riger, da finde vi, at man i Norge er nogenlunde tilfreds med ikke at have et
Kunstakademi, medens der i de senere Aaringer har været nogen (dog aftagende) Opposition at
spore i Danmark og endnu mere i Sverige mod de derværende Kunstakademier fra de yngre
Kunstneres Side. Paa den anden Side er man i Norge utilfreds med, at man ikke har en teknisk
Højskole, medens man i Sverige og Danmark, bortset fra delvise Ønsker om at kunne omforme i
visse Retninger den paa de tekniske Højskoler meddelte Undervisning, i det hele er tilfreds med
disses Virksomhed. — Spørgsmaalet om, hvorvidt en lille Stat nu om Stunder, da de internationale
Forbindelser i saa høj Grad ere lettede, skal bringe de store Ofre, som ere forbundne med at
etablere Kunstakademi og teknisk Højskole foruden Universitet, i Stedet for at henvise den højeste
tekniske og kunstneriske Uddannelse til de store udenlandske Byer, saaledes som det nu gøres i
Norge, maa utvivlsomt besvares derhen, at Etableringen af nationale, højere Undervisningsanstalter
maa siges at retfærdiggøre de hermed forbundne Ofre. Vanskelighederne for de smaa Lande ligge
dels i Omkostningsspørgsmaalet og i Faren for Ensidighed i Uddannelsen, og dels deri, at et lille
Land ofte har ondt ved af, skaffe de fornødne overlegne, nationale Lærerkræfter til den højeste
Uddannelse, saaledes at denne for enkelte Fags Vedkommende er udsat for at blive mindre vægt-
fuld end ved de større Landes Højskoler; men paa den anden Side maa det tillige meget stærkt,
fremhæves, at det for den nationale Selvstændighedsfølelse, ligesom ogsaa for hele Nationens
Udvikling, er af den største Betydning, ikke at skulle henvise de Kræfter, for hvilke der dog er Brug
i selve Hjemmet, til udelukkende at modtage deres Uddannelse i fremmede Lande, og det er
utvivlsomt ogsaa af høj Værdi, at de lavere for Folkets brede Lag bestemte Undervisningsanstalter
ved Hjælp af de i selve Landet etablerede, højere Uddannelsesanstalter kunne modtage Lærerkræfter,
der fuldt ud kunne tilfredsstille deres Behov.