Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

269 Ingeniører end i Danmark, men i dette Land begynder dog ogsaa Kategorien »Entreprenør« at spille en vis Rolle, og det er derfor et Spørgsmaal. der uvilkaarligt paatrænger sig, og som i Praksis ogsaa ofte opstaar, om det dog ikke vilde være hensigtsmæssigt at etablere en Uddannelse af lavere Art for unge Mænd, der uden at have pekuniær eller aandelig Evne til at kunne gennemgaa den polytekniske Læreanstalt, dog kunne være fuldt berettigede til at skabe sig en Livsstilling som Civil- ingeniør ved Foretagender af mindre Omfang. Udviklingen paa de tekniske Omraader maa jo i Hovedsagen altid blive praktisk, og man maa derfor være betænkt paa, uden at tilsidesætte det fornødne grundige Studium, saa meget som muligt at tage Hensyn til det praktiske Livs Fordringer, thi Tendensen til, ved den tekniske Undervisning og paa Grand af den stadig voksende Konkurrence ved forøget Tilgang til Lære- anstalterne af dygtige unge Kræfter, at skærpe Eksamenerne og derved gennem videnskabelige teoretiske Prøver at vanskeliggøre Tilgangen til rent praktiske Embeder og Bestillinger, maa vistnok betragtes med den største Mistro, som en Vej, der let kan lede hele Uddannelsen ud i et Uføre, hvor den inderlige Forbindelse, der altid bør være mellem den tekniske Uddannelse og det praktiske Liv, vil være udsat for ganske at, forsvinde. Dette gælder baade for den højere og for den lavere tekniske Undervisning. Rekapitulere vi, hvad nys er meddelt om den højeste tekniske og kunstneriske Uddannelse i de 3 nordiske Riger, da finde vi, at man i Norge er nogenlunde tilfreds med ikke at have et Kunstakademi, medens der i de senere Aaringer har været nogen (dog aftagende) Opposition at spore i Danmark og endnu mere i Sverige mod de derværende Kunstakademier fra de yngre Kunstneres Side. Paa den anden Side er man i Norge utilfreds med, at man ikke har en teknisk Højskole, medens man i Sverige og Danmark, bortset fra delvise Ønsker om at kunne omforme i visse Retninger den paa de tekniske Højskoler meddelte Undervisning, i det hele er tilfreds med disses Virksomhed. — Spørgsmaalet om, hvorvidt en lille Stat nu om Stunder, da de internationale Forbindelser i saa høj Grad ere lettede, skal bringe de store Ofre, som ere forbundne med at etablere Kunstakademi og teknisk Højskole foruden Universitet, i Stedet for at henvise den højeste tekniske og kunstneriske Uddannelse til de store udenlandske Byer, saaledes som det nu gøres i Norge, maa utvivlsomt besvares derhen, at Etableringen af nationale, højere Undervisningsanstalter maa siges at retfærdiggøre de hermed forbundne Ofre. Vanskelighederne for de smaa Lande ligge dels i Omkostningsspørgsmaalet og i Faren for Ensidighed i Uddannelsen, og dels deri, at et lille Land ofte har ondt ved af, skaffe de fornødne overlegne, nationale Lærerkræfter til den højeste Uddannelse, saaledes at denne for enkelte Fags Vedkommende er udsat for at blive mindre vægt- fuld end ved de større Landes Højskoler; men paa den anden Side maa det tillige meget stærkt, fremhæves, at det for den nationale Selvstændighedsfølelse, ligesom ogsaa for hele Nationens Udvikling, er af den største Betydning, ikke at skulle henvise de Kræfter, for hvilke der dog er Brug i selve Hjemmet, til udelukkende at modtage deres Uddannelse i fremmede Lande, og det er utvivlsomt ogsaa af høj Værdi, at de lavere for Folkets brede Lag bestemte Undervisningsanstalter ved Hjælp af de i selve Landet etablerede, højere Uddannelsesanstalter kunne modtage Lærerkræfter, der fuldt ud kunne tilfredsstille deres Behov.