Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
At al Uddannelse i et lille Land trænger til at suppleres ved Rejser eller Studier i Udlandet
er en Selvføgle, der ikke vil blive benægtet af nogen, og der findes da ogsaa baade i Sverige,
Norge og Danmark ret anselige Summer til Raadighed, baade fra Staten og fra private Velgørere,
som ere bestemte til Rejseunderstøttelser for unge Mænd, saavel med højere som med lavere
teknisk og kunstnerisk Uddannelse.
Vi have under Specialskolerne omtalt, at de i de allerseneste Aar, navnlig i Kjøbenhavn,
opstaaede Fagskoler, eller maaske rettere offentlige Læreværksteder, endnu ikke i de tre nordlige
Lande have nogen særlig Betydning i videre Forstand, men disse Skolers Opkomst markere dog en
Bevægelse, der paa Haandværkets og Industriens Omraade utvivlsomt vil blive af stor Betydning.
Under den Tilbagegang, som overalt ganske naturligt er opstaaet i Værkstedslivet, og som er begrundet
i det løse Forhold, som det fremvoksende Frihedsliv har skabt mellem Mester, Svend og Lærling,
et Forhold, der paa mange Steder stik imod den sunde Fornuft og Standens Interesse endog har
udviklet sig i bestemt fjendtlig Retning, har man i høj Grad følt Trykket al, at Lærlingen paa Værk-
stedet langtfra altid lærer, hvad han egentlig bør, idet det paa mange Steder først og fremmest er
Maalet at udbytte Lærlingens Arbejdskraft paa den for Mesteren fordelagtigste Maade.
Følgen af den paa denne Maade opstaaede Slaphed har da ogsaa vist sig med Hensyn til
Besøget ved Skolerne, idet mange Haandværkere saa godt som slet ikke eller i alt Fald kun meget
lidt benytte de forskellige tekniske Skoler, trods den for et saadant Besøg fastsatte overalt meget
ringe Betaling, og de nøjes i saa Fald med den i Reglen mere end tarvelige Uddannelse i teoretisk
Retning, der kan gives dem af deres Mester udenfor Arbejdstiden paa Værkstedet, eller ved tilfældig
privat Bistand og kun med det Maal for Øje at kunne aflægge paa tilfredsstillende Maade den i
Danmark og til Dels i Sverige, men ikke i Norge, anordnede i teoretisk Henseende meget ringe
Prøve, der gør dem værdige til at arbejde som Svend og derved faa den for en saadan fastsatte
højere Løn.
Bestemmelser, sigtende til at paalægge Mestrene og derved tillige Lærlingene bestemte
Pligter lige overfor hinanden, har vel paa enkelte Steder, navnlig i Danmark, kunnet forhale Ondets
Udvikling, men saadanne Bestemmelser ville aldrig kunne standse det i sin Fremgang, forudsat at
Individets personlige Frihed, og Udviklingen heraf paa alle Omraader, staar højest paa den sociale
Udviklings Fane. Erfaringerne fra andre Lande og da navnlig Frankrig pege bestemt i denne
Retning. I dette Land førte nemlig de allerede ved Loven af 4. Marts 1851 indførte strenge Lov-
bestemmelser (tvungne Lærekontrakter) lige over for Mestrene kun til, at Lærlingeforholdet, i dette
Begrebs oprindelige Skikkelse med Læremesteren som Lærlingens ansvarhavende Foresatte, ganske
forsvandt for at give Plads for Begrebet »unge Medarbejdere«, lige over for hvilke de gældende
Bestemmelser vare uanvendelige.
Under disse Forhold har imidlertid ikke alene den enkelte Stand lidt, men hele Samfundet
lider og har samtidigt den bedste Udsigt til at tabe i Produktionsdygtighed. Naturligt er det derfor,
at Samfundet har været betænkt paa Midler til at forbedre de Kaar, under hvilke Lærlingen virker
i sin Læretid, og et af Midlerne hertil har da været at oprette offentlige Læreværksteder i hvert Fag
med Understøttelse af Stat, Kommune eller selve Fagets Repræsentanter, som jo utvivlsomt ville
være de første til at høste Nytte af Virksomheden paa saadanne Værksteder.