Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

270 At al Uddannelse i et lille Land trænger til at suppleres ved Rejser eller Studier i Udlandet er en Selvføgle, der ikke vil blive benægtet af nogen, og der findes da ogsaa baade i Sverige, Norge og Danmark ret anselige Summer til Raadighed, baade fra Staten og fra private Velgørere, som ere bestemte til Rejseunderstøttelser for unge Mænd, saavel med højere som med lavere teknisk og kunstnerisk Uddannelse. Vi have under Specialskolerne omtalt, at de i de allerseneste Aar, navnlig i Kjøbenhavn, opstaaede Fagskoler, eller maaske rettere offentlige Læreværksteder, endnu ikke i de tre nordlige Lande have nogen særlig Betydning i videre Forstand, men disse Skolers Opkomst markere dog en Bevægelse, der paa Haandværkets og Industriens Omraade utvivlsomt vil blive af stor Betydning. Under den Tilbagegang, som overalt ganske naturligt er opstaaet i Værkstedslivet, og som er begrundet i det løse Forhold, som det fremvoksende Frihedsliv har skabt mellem Mester, Svend og Lærling, et Forhold, der paa mange Steder stik imod den sunde Fornuft og Standens Interesse endog har udviklet sig i bestemt fjendtlig Retning, har man i høj Grad følt Trykket al, at Lærlingen paa Værk- stedet langtfra altid lærer, hvad han egentlig bør, idet det paa mange Steder først og fremmest er Maalet at udbytte Lærlingens Arbejdskraft paa den for Mesteren fordelagtigste Maade. Følgen af den paa denne Maade opstaaede Slaphed har da ogsaa vist sig med Hensyn til Besøget ved Skolerne, idet mange Haandværkere saa godt som slet ikke eller i alt Fald kun meget lidt benytte de forskellige tekniske Skoler, trods den for et saadant Besøg fastsatte overalt meget ringe Betaling, og de nøjes i saa Fald med den i Reglen mere end tarvelige Uddannelse i teoretisk Retning, der kan gives dem af deres Mester udenfor Arbejdstiden paa Værkstedet, eller ved tilfældig privat Bistand og kun med det Maal for Øje at kunne aflægge paa tilfredsstillende Maade den i Danmark og til Dels i Sverige, men ikke i Norge, anordnede i teoretisk Henseende meget ringe Prøve, der gør dem værdige til at arbejde som Svend og derved faa den for en saadan fastsatte højere Løn. Bestemmelser, sigtende til at paalægge Mestrene og derved tillige Lærlingene bestemte Pligter lige overfor hinanden, har vel paa enkelte Steder, navnlig i Danmark, kunnet forhale Ondets Udvikling, men saadanne Bestemmelser ville aldrig kunne standse det i sin Fremgang, forudsat at Individets personlige Frihed, og Udviklingen heraf paa alle Omraader, staar højest paa den sociale Udviklings Fane. Erfaringerne fra andre Lande og da navnlig Frankrig pege bestemt i denne Retning. I dette Land førte nemlig de allerede ved Loven af 4. Marts 1851 indførte strenge Lov- bestemmelser (tvungne Lærekontrakter) lige over for Mestrene kun til, at Lærlingeforholdet, i dette Begrebs oprindelige Skikkelse med Læremesteren som Lærlingens ansvarhavende Foresatte, ganske forsvandt for at give Plads for Begrebet »unge Medarbejdere«, lige over for hvilke de gældende Bestemmelser vare uanvendelige. Under disse Forhold har imidlertid ikke alene den enkelte Stand lidt, men hele Samfundet lider og har samtidigt den bedste Udsigt til at tabe i Produktionsdygtighed. Naturligt er det derfor, at Samfundet har været betænkt paa Midler til at forbedre de Kaar, under hvilke Lærlingen virker i sin Læretid, og et af Midlerne hertil har da været at oprette offentlige Læreværksteder i hvert Fag med Understøttelse af Stat, Kommune eller selve Fagets Repræsentanter, som jo utvivlsomt ville være de første til at høste Nytte af Virksomheden paa saadanne Værksteder.